Julevinene har altid én ting til fælles: saft, kraft og intensitet! Og det er de samme vinområder og typer, som år efter år går igen i vinanmeldernes spalter. Vi synes det mangler wow-faktor, diversitet og nytænkning! Så vi har rystet posen, og vil forsøge at komme med nogle helt nye og sjove bud på årets julevin.

Måske er du træt af de samme gamle anbefalinger, måske er du eventyrlysten og vil prøve noget nyt og sjovt – eller måske er du bare slet ikke så vild med de store, intense rødvine, som kendetegner julens udvalg?

Hvis du kan svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål, så vil de her anbefalinger være lige noget for dig:


2018 GRAACHER HIMMELREICH SPÄTLESE FEINHERB

FRA MARKUS MOLITOR

Julemiddagen er i bund og grund utroligt svær at sætte vin til. Stegen har fedme, rødkålen har sødme og syre, og så er der de brune kartofler, som teknisk set er et dessert-sødt element med sin karamelliserede overflade. Al den sukker vil få mangt en rødvin til at bukke under, og smage sur og utilstrækkelig.

Men der findes naturligvis vin, som kan bide skeer med brune kartofler og rødkål: Feinherb Riesling.

Feinherb er et mosel-begreb for ’off-dry’, og indikerer, at vinen har restsukker. Den er sød, men ikke dessert-sød. Derudover er der masser af syre, og pludselig er brune kartofler og rødkål ikke så slemt længere. Sødmen giver desuden et sjov modspil til det salte i stegen, som i virkeligheden er den samme effekt, du får fra de brune kartofler.

Pludselig spiller det hele sammen, og vin og mad går op i en højere enhed.

Medgivet; det er ret utraditionelt at drikke hvidvin juleaften - men for pokker, hvor det virker! Prøv det, hvis du og dit selskab er eventyrlystne. Vi kan bekende kulør og sige, at skribenten bag denne guide selv skal have denne flaske juleaften. Så det her er altså ikke et helt skørt påfund, men noget, vi selv sværger til.

 

KØB DEN HER


2019 ORANGE VOM CHARDONNAY

FRA GUSTAVHOF

Orangevin er hvidvin, som har lagret med drueskallerne. En proces, der normalt kun er forundt rødvinen, for at trække farve, tannin og smag ud af drueskallerne. Men gør man det samme med grønne druer, så bliver vinen orange. Det giver en helt anden struktur og smag til vinen, som passer fortrinligt til julemad.

I denne orangevin finder du en duft af akaciehonning, tørrede abrikoser og fin syre møder din næse. I munden er den til gengæld spillevende og vibrerende med en frisk, klar syre. Smagsnoter byder ind med en snært af appelsin og andre citrusfrugter, modne æbler, stikkelsbær og en smule vanilje.

Vinens smagsunivers med appelsin, æbler og citrus skriger på flæskesteg med hjemmelavet rødkålssalt, og fordi vinen har tannin, så klarer den også stegens fedme til UG. Et sjovt og spændende valg, hvis du skal have rykket grænser juleaften.

 

KØB DEN HER


2020 MAGGIE MAE

FRA THE JUCE ASYLUM

Foretrækker du, at din rødvin er blød og saftig, fremfor kantet og krydret? Så skal du prøve denne vin.

Maggie Mae er levet på et blend af både røde og hvide druer, og tangerer derfor en rosé i sin lyse farve. Men de røde druer er udgjort af Sangiovese og Syrah, og de giver præcis så megen saft og kraft, at vinen i stedet lander et sted mellem rødvin og rosé.

Hvis du synes, at julemiddagen kan blive meget tung, fordi både mad og vin er bombastisk, så får du her et læskende afbræk fra det fede univers.

Frisk, imødekommende og frugtig i næsen med livlige pebernoter fra Syrah-druerne og en skøn cremet fornemmelse i munden fra den lille del Chardonnay. En saftig vin med stort bællepotentiale, som indrømmet, nok kommer lidt til kort som madvin, men når det er så skønt at drikke, så gør det faktisk ikke noget.

 

KØB DEN HER


2021 L’EMJOUEE ROUGE

FRA DOMAINE OGEREAU

Denne rødvin fra Domaine Ogereau er lavet på et blend af Cabernet Franc, Grolleau, Cabernet Sauvignon og Gamay.

Alle druerne byder ind med hver deres særegne præg på vinen, men sammenfattende kan vi sige: det er mørkt i frugten og afsindigt saftigt i teksturen.

Smagsnoterne står i kø i ens mund, når vinen glider ind over tungen, og man har både lyst til at nævne saftige bær, grøn peberfrugt, rosenblade, ribsgele og lakridsrod!

 

Sammen med en saftig andesteg, bliver det her glas en decideret fornøjelse at skylle efter med. 

 

KØB DEN HER


2020 PINOT NOIR SANTA RITA HILLS 

FRA AMPELOS CELLARS

Sværger du til Pinot Noir, og vil du helst slynge din favoritdrue i glasset, selvom julemaden ikke nødvendigvis er den oplagte parring? Ja, så vil det her være en god flaske at vælge.

Pinot Noirs yndefulde og underspillede smagsprofil går ikke ligefrem perfekt til fed og intens julemad. Men nuvel, Pinot Noir smager fuldstændigt fantastisk, og det vigtigste vinen skal passe til, det er dine smagspræferencer.

Ved at rejse oversøisk, og vælge en vin fra Californien, får du lidt mere saft og kraft ud af druen, så der er mere frugt til den fede mad. Og så kan du få lov at hive dine store Bourgogneglas frem, og slynge et godt glas vin, som spiller for dig, og så må maden indpasse sig!

 

KØB DEN HER


CHAMPAGNE DEMI-SEC

FRA DE SAINT GALL

Champagne til julemad? Ja, hvorfor ikke?

Pointen med denne vin er den samme som fra Rieslingen, som vi indledte denne guide med. Sødme og sukker i vinen er det vigtigste element, hvis din skulevin skal være skræddersyet til din julemiddag med brune kartofler.

Men hvis man skal have sødme med, hvorfor så ikke gå hele vejen, og skyde proppen af en flaske Champagne? Det bliver ikke mere festligt, og dette skummende indslag er en kærkommen afveksling fra de ekstremt udtrådte julevinsnormer.

Vi garanterer, at det vil tage dine gæster på sengen, når du pludselig hiver Champagne frem, og når det så underligt nok fungerer til din julemad – Ja, så går tingene virkelig op i en højere enhed.

 

KØB DEN HER


2016 ARBOIS ROUGE TRADITION

FRA DOMAINE ROLET PERE & FILS

Denne rødvin stammer fra Jura, et område øst for Bourgogne. Her er naturvinsdogmerne blevet normen, og disse lette, lyse og saftige rødvine har tryllebundet vinelskere verden over.

Denne cuvée er et blend af den lokale druesort Poulsard og den velkendte burgundiske slægtning Pinot Noir. Vinens meget lette karakter er dog ikke noget, som der nødvendigvis står julemad skrevet hen over. Til gengæld er det en vin, som vil tale til dig, hvis blød, let og saftig rødvin er noget, som får din mund til at løbe i vand!

Denne Jura-vin vil elske at blive hældt op i et stort Bourgogneglas, så du virkelig kan få alle de skønne noter med, som denne vin har at byde på. Her finder du noter af syrlige jordbær, kirsebær, ribs og et strejf af appelsinskal.

 

Med flæskesteg på gaflen, så bliver det her fantastisk at skylle efter med!

 

KØB DEN HER


Vil du læse vores andre guides til julevin? Find dem her