Trenden inden for vinens verden er langsomt ved at bevæge sig væk fra et fokus på de store, internationale druesorter, og henimod nye vinlande, druesorter og områder. Og på grund af dette skift i interesse, dukker der pludselig nye og spændende vinproducenter op. Som førhen aldrig ville have haft en chance for at bryde igennem, men som nu, får deres fortjente plads i rampelyset. Og én af dem, er georgiske Kakheti Wine Company, som er et jointventure imellem den georgiske vinmager, Nugzar Ksovreli, og den Schweiziske vin-entreprenør, Thierry Fontannaz. Sammen ønsker de at sætte Georgisk vin på verdenskortet, og med Nugzar Ksovrelis enorme viden om georgiske vintraditioner, og Thierry Fontananz’ sans for forretning, så har disse vidunderlige vine endelig fundet vej til de danske forbrugere!
Autentisk og Georgisk
Succesen bag Kakheti Wine Company skyldes dels vin-entrepren¢ren Thierry Fontannaz. Han besidder en enorm begejstring for antikkens teknikker for vinproduktion. En begejstring, som førte ham til Georgien, som er ét af de lande i hele verden, som har den længste historie med vinproduktion. Man anslår, at der er blevet lavet vin i Georgien igennem 8000 år.
Her fandt han vinmageren Nugzar Ksovreli og hans vingård Kakheti Wine Company - og de er tilsammen den største del af årsagen, til projektets store succes. Kælderen under vingården daterer sig helt tilbage til 1535, hvor den blev grundlagt af da vinmageren for Kakhetiske konge, Teimuraz II, som skulle bruge et sted at producere vine til hoffet. Teknikkerne som blev brugt den gang, er stadigvæk dem som Nugza Ksovreli trækker på i sit daglige arbejde. Og derfor var Thierry Fontannaz overbevist om, at han var den helt rigtige mand at satse sine investeringer på.
Hemmeligheden ligger begravet i Qvevri
Én af de helt unikke fremgangsmåder ved Georgisk vinproduktion, er lagring i de store, nedgravede lerkrukker kaldet ’Qvevri’. De har været anvendt til vinproduktion i Georgien i 8000 år, og nogle af verdens ældste spor af vinkultur af fundet i udgravninger af krukker som disse. Vinens gæring er følsom overfor temperatur, og før man havde moderne teknologi til at temperatur regulere kældre og beholdere, da var Qvevri krukkerne geniale at fermentere i. For nede i jorden, der var altid mellem 13-15 grader, og således kunne man sikre sig at gæringen forløb helt uproblematisk.
Så hvis man vil lave vin på traditionel, Georgisk vis, så skal det foregå på Qvevri. Kakheti Wine Company er dog ikke bange for at inddrage mere moderne teknikker også. En lille del af deres vin får lov at gære på ståltank, og lagre i egetræsfade. Det sker fordi man på den måde kan give mere blødhed til vinen, og sikre sig at den er til at komme i nærheden af, selv i en ung alder.
Skyhøje ambitioner
For Kakheti Wine Company er missionen klar. De vil udbrede skønheden ved Georgisk vin til hele verden, og sætte Kakheti ind på alle vinelskeres verdenskort. De tror på regionens terroir, på den traditionelle fremgangsmåde og på deres lokale druesort, Saperavi. Og vi er helt enige i deres skyhøje. Med det niveau de lægger for dagen på deres vin, er det bare et spørgsmål om tid, før både Kakheti Wine Company og Georgisk vin er på alles læber.