Pfalz

Med sin beliggenhed i landets sydvestlige del tæt på franske Alsace har Pfalz udviklet sig til Tysklands næststørste vinregion, der især er kendt for sine mange Riesling-hvidvine og Pinot Noir-rødvine af imponerende høj kvalitet.


pr. side
Vis som Grid Liste

12 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

12 varer

Faldende orden

Pfalz har en ældgammel tradition for vinproduktion, der kan føres helt tilbage til romerne, som medbragte deres højtudviklede viden og teknikker til området for næsten 2.000 år siden. Selve navnet kommer af det latinske ”palatium”, som betyder ”palads”.

Som vinregion er det naturskønne Pfalz kendetegnet ved et nærmest perfekt klima med lange varme og tørre somre og milde vintre, hvilket sammen med en meget varieret jordbund bestående af alt fra sand- og kalksten, skifer, granit og ler har gjort det muligt at dyrke mange forskellige druer i området.

Historisk set har Pfalz været klart mest kendt for sine hvidvine, men det har udlignet sig lidt i de senere år, så fordelingen mellem produktionen af hvid- og rødvine i dag er omkring 60-40.

Alligevel er det stadig Riesling, som er klart i førersædet. Af de i alt omkring 23.500 hektar vinmarker i området er godt en fjerdedel helliget den populære nationaldrue, som mere end nogen anden har været med til at sætte Pfalz på det internationale verdenskort. Men der laves også masser af hvidvine af meget høj kvalitet på andre druer, eksempelvis Sauvignon Blanc, Grauburgunder (Pinot Gris), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Grüner Weltliner.

Samtidig har Pfalz i de senere år etableret sig som Tysklands største rødvinsregion, som især har opnået stor anerkendelse og popularitet for sine Pinot Noir-vine, og så er det også værd at bemærke, at den meget udbredte lokale drue Dornfelder – efter i mange år at have haft et lidt jævnt ry - også har oplevet en markant stigning i kvaliteten i de senere år.