2022 Riesling Trocken 1 ltr.

Tyskland Pfalz
Hvidvin - 100,00 cl. - 12,00% vol. - Varenummer: 50001536
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 115,00

Sprød, sprælsk og storcharmerende Riesling. Åben og aromatisk i både duft og i smag, med noter af grønne æbler, pære, limeskal og sommerliljer, foruden mineralske kalk-toner der svæver i kanten. Læskende, tør og farligt let-drikkelig, med en mundvandsdrivende frugtsyre der pibler på tungespidsen. Saftige kernefrugter, hvid fersken og nypresset grape, ledsaget af friske urtetoner og hvide blomsterblade. Ganske enkelt en forfriskende, spil-levende og meget imødekommende Riesling fra Pfalz - som skabt til lune eftermiddage og forårets spæde grønsager!

Vinen er sammensat af 100% Riesling, som høstes fra de solbeskinnede vinskråninger omkring Mühlhofen i det sydlige Pfalz. Biodynamisk og økologisk certificeret og udelukkende i kontakt med ståltanke gennem hele vinificeringen, for netop at bevare frisk- og frugtighed i den endelige vin. 

Stefan Bietighöfer

Den biodynamiske vinproducent Stefan Bietighöfer er navnet på alles læber i Tyskland lige nu! Og interessen har spredt sig med raketfart internationalt.