Vin fra Provence

Provence er med rette mest kendt for sine appetitlige og letdrikkelige rosévine, men der produceres også andre interessante vine i Frankrigs ældste vinregion, som for mange er selve indbegrebet af sol, charme og glamour.


Side
pr. side
Vis som Grid Liste

Varer 1-24 af 28

Faldende orden
  1. Le Claux
    Mørk og saftig på alle punkter. En vin med sort frugt fra syrah druen, som holdes frisk og luftig af inspirationen fra Bourgogne. God mundfylde, med et lille krydret element der giver dybde og kompleksitet. Fløjlsbløde tanniner og lang cremet eftersmag. En vin der passer godt til grillet svinekød. Le Claux er sammensat af 60 % syrah, 30 % grenache og 10 % mourvedre. Druerne er høstet, i hånden, fra op til 80 år gamle vinstokke, som er dyrket økologisk i Luberon distriktet. ----- Vinen gæres i træfade og lagres efterfølgende på store fade, for at få dybden og ekstra kompleksitet. 40 % af druerne afstilkes ikke, hvilket er med til at give mere luftighed i den endelige vin. Gæringen foregår kun med den naturlige gær, ved kontrolleret temperatur. Vinen filtreres kun let ved aftapning og der bruges et minimum af svovl.
    kr. 229,00
    Tilføj til ønske liste
Side
pr. side
Vis som Grid Liste

Varer 1-24 af 28

Faldende orden

Det var de gamle grækere, der plantede de første vinstokke, da de grundlagde den by, som vi i dag kender under navnet Marseille for hele 2600 år siden. Siden ankom romerne. De gav området navnet ”Provincia romana” og bidrog til at videreudvikle den rige vintradition, der stadig præger området den i dag.

Provences vinmarker strækker sig over et areal på omkring 200 kilometer meget solrige kilometer med et typisk middelhavsklima i form af varme somre og milde vintre, hvilket sammen med en varieret jordbund bestående af bl.a. kalksten, skifer, grus, sandsten og kvarts skaber meget gunstige betingelser for vinproduktion.

Historisk set har Provence – som de fleste vinelskere nok ved – altid været associeret med rosévin, og det er stadig tilfældet i dag, hvor den populære vintype tegner sig for mere end halvdelen af den samlede produktion med Mourvèdre, Grenache og Cinsault som de populæreste og mest udbredte druer.

Men også områdets rødvine ofte lavet på ”fremmede druer” som Syrah og Cabernet Sauvignon har i de senere år gennemgået en markant kvalitetsfremgang.

Så selv om Provence nok for altid – og med god grund - vil blive forbundet med rosé, er der god grund til at holde øje udviklingen i den charmerende og solbeskinnede region i fremtiden.