Première Rosé

Frankrig Provence Provence
Rosévin - Varenummer: 486623
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 175,00

Storslået elegance i denne mineraldrevne Rosé. Uden tvivl producentens mest delikate, lyse og feminine vin, der i særdeleshed udtrykker kystens unikke terroir. Næsten gennemsigtig i glasset, med de fineste aromaer af hvide liljer, fersken, knust kalk og krydrede citrusfrugter, ledsaget af hvide ribs og friske roser. Smagen er liflig, fokuseret og knasende sprød, med stor mineralitet og forfinet lyserød frugt. Fersken, lyse grapefrugter, hvide blomster og grønne jordbær, omkranset af bittersøde køkkenurter og mandarin. Eftersmagen er slank, forfriskende og meget raffineret, med piblende frugtsyre der vibrerer på tungen. En meget madvenlig vin, der er som skabt til de mest delikate fiske- og skaldyrsretter.

Vinen er sammensat af områdets klassiske druesorter; Cinsault, Grenache og Mourvèdre. Den økologisk dyrkede frugt høstes fra udvalgte vinmarker, med jordbundsforhold baseret på hovedsageligt skiffer, mixet med mindre andele hvid kvarts. Inden selve høsten gennemgår de forskellige druesorter møjsommelig teknisk analyse, med henblik på alt fra PH-værdier, syreniveauer og fenolisk modenhed. Druerne afstilkes, nedkøles og presses blidt i en pneumatisk presse, efterfulgt af koldgæring på temperaturkontrollede ståltanke. Dette for at bevare friskhed og frugt i den endelige vin.  

Figuière

Familien Combard har ejet dette økologiske domaine gennem et halvt århundrede. Målet her er at fremstille Provence vine med stor personlighed og renhed i stilen, som holder flaget højt for hele området.