2018 Atmosphère Pétillant Rosé

Frankrig Provence
Mousserende - 75,00 cl. - 12,00% vol. - Varenummer: 116518
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 199,00

Elegant, sprød og frugtfyldt mousserende rosé fra kysten i Provence. Vinen står flot lyserød i glasset, med fine små bobler. Indsmigrende bouquet med noter af fersken, skovjordbær, mirabeller, anis og hvide blomster. I munden opleves vinen saftig, delikat og mineralsk, med noter af vilde bær, middelhavsurter, citrusfrugt og lyse abrikoser, suppleret af et strejf af toast og honning.

Vinen er med sin sprøde syre, slanke krop og elegante karakter, yderst velegnet som aperitif eller som ledsager til lette retter med fisk og skaldyr. Perfekt sammen med østers au natural, sashimi, dampede blåmuslinger, eller lette sommersalater. Atmosphére er baseret på druesorterne Cinsault og Grenache, samt en smule Aubin. Vinen er produceret ved direkte pres og vinificeres efterfølgende på rustfri ståltanke. Efter tapning andengærer vinen på flasken og lagrer herefter "sur lie" (med de døde gærceller) i 9 mdr. Dette giver vinen subtile noter af toast og brioche. Figuiére's mål er at skabe rene og ranke vine og Atmosphére har derfor et restsukkerindhold på blot 5,4 gram p/liter.

Figuière

Familien Combard har ejet dette økologiske domaine gennem et halvt århundrede. Målet her er at fremstille Provence vine med stor personlighed og renhed i stilen, som holder flaget højt for hele området.