2022 Il Terzo Grado Rosso

Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 165,00

Saftig, sprælsk og osende af frugt. Denne biodynamiske frækkert, skabt med absolut minimal intervention, er ganske enkelt uimodståelig. Ren, læskende og uden skæve toner, med en kerne af tætpakket kirsebærfrugt og læskende Sangiovese-syre. Duften danser op af glasset, med noter af kandiserede kirsebær, mørkerøde jordbær, hindbærbolsje og urte-lakrids, ledsaget af tomatstilk, violer og tørrede roser. 'Juicy', syretæt og forfriskende på paletten, med ganske blid sandpapirs-tannin der kærligt kysser tungen. Kirsebær-saft, tørrede tranebær, granatæble, kamfer og mentol, omkranset af blodappelsin, frisk balsamico og lakrids. Ganske enkelt farligt let-drikkelig, men samtidig karakterfuld og med masser af typicitet -  Alessio Guido's første vin og hvilken én! 
Vinen er i 2020-årgangen sammensat af 80% Sangiovese, med oprindelse fra den biodynamiske topproducent Avignonesi's vinmarker i Montepulciano. Tilsat et skud Merlot fra Cortona-området, foruden mindre andele af de grønne druesorter Trebbiano og Malvasia Bianca. Minimal intervention fra druestok til flaske, med ingen tilsætning af sulfit og udelukkende benyttelse af de naturligt forekomne gærceller. Delvist 'Macération carbonique' ('kulsyregæring' - teknik der især benyttes i Beaujolais), hvilket giver vinen sin store frugtrigdom, saftighed og forholdsvist lave indhold af tannin. Der benyttes udelukkende ståltanke gennem hele vinifikationen, for netop at bevare frisk- og frugtighed i den endelige vin.  

The Juice Asylum

The Juice Asylum er et vaskeægte ”con amore”-projekt skabt af Alessio Guidi fra Avignonesi, der har som sit mål at skabe unikke italienske kvalitetsvine med så lidt menneskelig indgriben som overhovedet muligt.