Alicante Bouschet

Alicante, der også ofte går under navnet Alicante Bouschet, er en klassisk fransk blandingsdrue, som i dag hovedsagelig dyrkes på den Iberiske halvø, især Portugals Alentejo-region, hvor den har opnået stor popularitet og udbredelse. 

pr. side
Vis som Grid Liste

2 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

2 varer

Faldende orden

Druen stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor den i 1866 blev skabt som en krydsning mellem Grenache og Petit Bouschet af Henri Bouschet, der ønskede at skabe en robust drue, som kunne klare lidt af hvert. I dag dyrkes den meget næsten ikke i Frankrig. Til gengæld har den fået nyt liv på den iberiske halvø, især i Portugal og specifikt Alentejo-regionen, hvor den er blevet områdets mest dyrkede drue. Pga. sin meget mørkerøde farve går Alicante ofte under kælenavnet ”tinto escrever” – skriveblæk”. Derfor har den også historisk set tit været brugt som blandingsdrue til at tilføje farve, hvilket har været med til at give den et lidt dårligt ry.  På det seneste har den dog oplevet en betydelig renæssance, som har resulteret i nogle spændende resultater. I vinmarken er Alicante en tykhudet drue, der har det bedst i et varmt og tørt klima, hvor den modnes tidligt. Smagsmæssig vil vine lavet på druen ofte være kendetegnet ved en fast struktur og kraftige tanniner med smagsnoter af bær, kakao, oliven og peber. Ud over Portugal og Spanien – og altså Frankrig – dyrkes Alicante også i Italien, Israel, Brasilien, Chile, Australien og Californien.