2020 8 Years In The Desert

Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 439,00

Det var efter flere års opslidende arbejde, at Dave Phinney, ejer og vinemaker hos Orin Swift Cellars, første gang brød igennem i vinens verden med en Zinfandel-vin. Zinfandel er en druesort, som er svær at dyrke, for den modner skævt og rammes let af sygdomme, og det tog derfor Dave mange fejlslagne forsøg, før han endelig var i mål med en vin, der levede op til hans standarder. Succesen tog USA med storm, og Dave Phinney solgte sit vinbrand for i stedet at fokusere på sit nye projekt, ”Orin Swift Cellars”, opkaldt efter hans forældres mellemnavne.

Med salget fulgte en klausul om, at han ikke måtte producere Zinfandel de næste 8 år. ”NEMT!” tænkte Dave, for han savnede ikke at arbejde med den drilske druesort. Eller, det vil sige, det var lige indtil han ikke måtte længere. Han beskriver det selv som et barn, der kun gider foretage sig de ting, som forældrene siger, at det ikke må. Så det øjeblik kontrakten blev underskrevet, væltede idéerne til, hvordan han kunne skabe en ny og forbedret Zinfandel-vin frem.

Det blev til en 8 år lang ørkenvandring, før han igen var klar til at generobre Zinfandel-markedet, og derfor skulle vinen naturligvis opkaldes derefter. Men bare rolig, det har i den grad været ventetiden værd.

Vinen leverer en udsøgt Zinfandel-oplevelse, hvor noter af bagt, sødlig frugt eskorteres i mål af noter af bagekrydderier. Det er nærmest som når bedstemor stiller sin friskbagte frugttærte til at dampe af, og man må kæmpe med sin pli og manerer for ikke at driste sig til en tyvstart. I smagen følger noter af modne sommerbær, hvor både mørke og røde versioner melder sig blandt associationerne. Fra de supplerende druesorter, Syrah og Petite Sirah, får 8 Years in the Desert hjælp af både syre og finkornet tannin til at give struktur til de perfekt modnede Zinfandel-druer. Det er en vin, der i den grad cementerer, at Dave Phinney, han kan finde ud af at lave Zinfandel.

Vinen lagrer 8 måneder på franske egetræsfade, og graden af nye egetræsfade varierer fra årgang til årgang, imellem 30-50%.

Robert Parker 91 points

"Full-bodied and open-knit, it adds briary, herbal notes on the palate, plus a bit of cracked pepper. Soft, dusty tannins mark the finish, along with hints of mocha and bittersweet chocolate."

Wine Spectator 90 points

"A bold and brawny blend, offering straightforward dark berry and savory spice flavors. Ends with a peppery accent."

Orin Swift Cellars

Dave Swift Phinney er navnet bagved vineriet Orin Swift. Manden med ideerne og de kreative evner.