2017 Barolo Riserva

Italien Piemonte Barolo
Rødvin - 75,00 cl. - 14,50% vol. - Varenummer: 124417
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 299,00

Fratelli Antonio & Raimondo er en italiensk iværksætterhistorie, der omhandler 3 historiske vinfamilier i Piemonte: Sartirano, Levis og Arnulfo. Den innovative Paolo Sartirano har gennem håndplukkede opkøb forvandlet hans families beskedne 7 hektar marker til et imponerende piemontesisk powerhouse. I 1998 opkøbte han Costa di Bussia-Tenuta Arnulfo, hvis marker ligger i det berømte Bussia-område i Monforte d’Alba, og i 2002 opkøbte han vingården og markerne fra Levi-familien. Det er de to Levi-brødre, Antonio og Raimondo, som vingården tager sit navn efter (Fratelli betyder brødre på italiensk).

Den store udvidede portefølje af marker tillader Paolo Sartirano at håndplukke de bedste druer på tværs af et imponerende udvalg, og det nyder hans Riserva-cuvée godt af! Vinen sammenfatter alle de individuelle udtryk Paolo Sartirano har på tværs af sine mange markparceller, og skaber et helstøbt smagsbillede af, hvordan en solid Barolo udtrykker sig. Det er tørrede blomster, krydderier, syrlige røde bær og en skøn og stram tanninstruktur, der tigger om at få lov at gå i karambolage med en velstegt bøf.

I forhold til sin produktion har Paolo Sartirano en indædt tro på, at en god Barolo bliver født i vinmarken, og skal behandles efter traditionelle forskrifter. Derfor er han omhyggelig og praktiserer en bæredygtig tilgang i sine marker, så han får gode, sunde druer ind i sin vinkælder.

Et skønt valuekøb, sågar fra den hæderkronede årgang 2016, fra en producent der har styr på detaljerne, og forstår at producere vin, som indkapsler den vinregion, hans familie har dyrket i generationer.

Fratelli Antonio & Raimondo

Fratelli Antonio & Raimondo er kulminationen af Paolo Sartiranos mangeårige, hårde arbejde for at samle en række af Piemontes historiske vingårde under ét navn. Det drejer sig om hans egen families, Arnulfo-familien og Levi-familien. Sidstnævnte blev drevet af brødrene Antonio & Raimondo Levi, og som en hyldest til den nye vingårds ophav, navngav Paolo Sartirano projektet efter dem.
Det betyder, at Paolino Sartirano kan høste druer fra et overdådigt udvalg af fremragende parceller og producere Barolo-vine, der på alle led og kanter indkapsler det terroir, som de tre familier har brugt generationer på at lære at kende, helt i dybden.