2021 Lirac Rouge La Dame Rousse
En Lirac, der er blandet af lige dele Grenache og Syrah, fra 40 år gamle vinstokke. Med den enorme fylde og koncentration der er i denne vin, smager dette bedre end det meste Chateauneuf-du-Pape. Stor duft af solbær, hindbær og lakrids. Et referencepunkt for de andre producenter i Lirac distriktet. En rødvin, der passer godt til kraftige kødretter eller vildt.
La Dame Rousse betyder den rødhårede dame, som skovsnepen kaldes af nogle. Druerne dyrkes i Lirac appellationen, der stort set ligger lige ved siden af Chateauneuf-du-Pape og har et tilsvarende terroir. Vinmarken er 22 hektar stor og vinstokkene 40 år gamle. Cuvée La Dame Rousse er sammensat af 50% Syrah og 50% Grenache. Der høstes ved 40 hl/hektar, hvilket ligger i den lave ende af skalaen og sikrer høj intensitet i druerne. Efter endt høst i hånden, bliver druerne afstilket og gennemgår en 30 dage lang gæring. Vinen lagres i ståltanke for at bevare sin friske frugt og aftappes på ejendommen.
Domaine de la Mordorée
Domaine de la Mordorée er et familiejet vinhus beliggende i Tavel i den sydlige del af Rhônedalen ikke langt fra Avignon, der har specialiseret sig i klassiske, egnstypiske og terroir-drevne r¢de, hvide og rosévine.