2020 Chianti Classico DOCG Ama
Elegant, kølig og rødfrugtet Chianti Classico på absolut topniveau. En vin der oser af Toscana og Sangiovese-eliksir, med sin indsmigrende duft af røde kirsebær, tomatstilk, friske krydderurter og muld. På tungen føles vinen let-svævende, luftig og silket, med en finkornet tanninstruktur og mundvandsdrivende syre. Kirsebærsten, jordbærkompot og orangeskal, komplementeret af friske tomater, timianblade og en snert af lakrids. Ganske enkelt en forbilledlig Chianti Classico, der uden tvivl er én af appellationens største.
Vinen er sammenstukket af 96% Sangiovese og 4% Merlot. Druerne kommer fra de ler- og kalkstensholdige vinmarker Bellavista, Casuccia, San Lorenzo, Bertinga og Montebuoni. Marker der ligger i op til 525 meter over havets overflade og hermed er nogle af appellationens højest beliggende. Udelukkende håndhøst og benyttelse af de naturligt forekomne gærceller. Gæringen foregår separat for de forskellige druesorter, med manuelle 'pumpovers' over en periode på 25 dage, for at udtrække tilstrækkelig farve, smag og tannin fra drueskallerne. Efter den malolaktiske omdannelse udføres 'assemblage' (blandingen af de forskellige vine). Slutteligt overføres den endelige vin til 225 liters franske egetræsfade (et år gamle), hvor den lagrer i 12 mdr.
93/ 100 point | James Suckling
"A fresh and composed red with blackcurrant and blueberry aromas with minerals and citrus underneath. It's medium-bodied with fine tannins and a racy, long finish."
93/ 100 point | Wine Enthusiast
"Blue flower, sandalwood, cassis and spice shape the nose on this lovely red. All about finesse and youthful tension, the savory, elegantly structured palate features juicy Morello cherry, coffee bean and star anise framed in taut, fine-grained tannins. Fresh acidity keeps it balanced and focused. "
91/ 100 point | Robert Parker
"Castello di Ama settles on a tried-and-true formula with its 2020 Chianti Classico Ama. The trick is to present the elegant side of Sangiovese (blended in this case with a touch of Merlot) while also remaining fun, accessible and easy-drinking. The 2020 vintage brings forth a bit more heat and fruit concentration, but it also shows delicate cassis, red rose and Mediterranean aromas. The tannins are gentle and the mouthfeel is streamlined."
91/ 100 point | DinVinGuide
"Mørk og seriøs med masser af intensitet. Røgede elementer. Men også en vin der med fordel bør gemmes nogle år. Flot dybde og længde."
91/ 100 point | Jyllands-Posten
"Let ristet, næsten slikket næse med masser af chokolade. Cremet, blød i smagen, meget åbne og venlig og med en friskhed bagved, som gør glad."
Castello di Ama
Castello di Ama udspringer af 4 venners kærlighed til Toscanas historie, Chiantis terroir og områdets forunderlige vine.
På den grund som vingården ligger på, har der igennem tusinder af år været dyrket jord, bygget borge og områdets skønhed har været så bjergtagende, at man i arkiverne har fundet en hertugs beskrivelser og lovprisninger af det. Men på trods af fordums storhedstid, var vinmarkerne forsvundet hen i glemsel indtil Tomaso Carini sammen med 3 venner besluttede sig for at genoplive dette historiske og enestående sted.
De startede projektet i 70'erne, og kunne på det tidspunkt ikke vide, at Castello di Ama 50 år senere skulle være anerkendt som en af Chiantis bedste vingårde, og at deres innovative tilgang, skulle vise sig at blive instrumental for områdets fremgang og popularitet.
I dag producerer Castello di Ama en lang række af anmelderroste og unikke cuvéer, som på hver deres måde indkapsler alt det, som gør Chianti til et af verdens bedste vinområder.