2015 Vino Nobile di Montepulciano DOCG Grandi Annate

Rødvin - Varenummer: 50001062
Tilføj til ønske liste
Der er kun 4 tilbage på lager!
kr. 675,00

Grandi Annate produceres udelukkende i exceptionelle årgange. Vinen er sat i verden med et stort potentiale, og det er helt bevidst fra Avignonesis side, at det er noget man skal vente på. Vinen er nemlig skabt efter traditionelle og klassiske dogmer, med lang maceration og lagring på store egetræsfade. Metoder som virkelig kæler for vinens dybde og kvalitet, men som ikke hjælper med at gøre den drikkeklar. Man skal derfor væbne sig med tålmodighed, og lade vinen udvikle sig på flasken, men så er der også virkelig store ting i vente. Det er i den grad en vin, som belønner de tålmodige.

I glasset er det de klassiske Sangiovese-noter af blommer, kirsebær og appelsinskal som danner rammen for aromaprofilen. Tanninerne er rustikke og bider fra sig i deres ungdom. Men, de er vigtige, for det er dem som med årene vil smelte væk, og åbne op for et helt forrygende smagsunivers, som kun stor vin og tidens tand kan udvikle sammen.

Vinen har fået en lang og grundig maceration som, alt efter hvilket markparcel der er tale om, kan vare helt op til 40 dage. Under macerationen udtrækker man smagsstoffer, farve og struktur fra drueskallerne til vinen. Efterfølgende lagres den 18 måneder. Der anvendes 85% store egetræstønder kaldet botti, mens de resterende 15% lagres på almindelige 500 liters egetræsfade.

Det er en vin som er tro mod sit ophav i Toscana, og som med tiden vil udvikle sig til en helt enestående vinoplevelse.

Avignonesi

Avignonesi er resultatet af en sammensmeltning af italiensk tradition og belgisk innovation.

Vingården er opkaldt efter den italienske familie som grundlagde den tilbage i 1970’erne. Men det er først i 2009, da den belgiske advokat og vinelsker, Virginie Saverys, opkøber vingården, at projektet i den grad begynder at tage fart. Og under ledelse af Virginie Saverys er Avignonesi blevet til et af Italiens største og mest betydningsfulde biodynamiske vinhuse.

Med en helt utrolig respekt for både tradition, natur og terroir, skaber de enestående vine, som tryllebinder både anmeldere og vinentusiaster verden over.

FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.