2019 Haus Klosterberg Pinot Noir
Pinot Noir fra den billedskønne Moseldal. Det kølige klima giver her en meget lys vin, med en charmerende duft af friske røde kirsebær og jordbær. Smagen er elegant med små fine bær fra skoven i fin balance. Tanninerne spiller flot sammen med den friske frugtsyre og giver en vin med blød eftersmag. En perfekt ledsager til salater og lette pastaretter.
Druerne til denne vin kommer fra Brauneberger og Trabacher vinmarker. Jordbunden her er skiffer, hvilket tilfører et krydret element til vinen. Druerne høstes sent, i november, for at have fuld modenhed. Druerne afstilkes og gæres med deres naturlige gær i godt 3 uger. Vinen lagres på franske egetræsfade i 14 måneder inden aftapning uden filtrering.
91/ 100 point | Robert Parker
"Molitor's 2019 Pinot Noir Haus Klosterberg offers a beautifully clear, fresh and pure but fragrant Pinot bouquet with delicate cherry and red berry aromas intertwined with slate finesse and hints of toast. Round and juicy on the palate, this is a fine yet intense and balanced Pinot with a long and juicy, cherry-flavored finish that is carried by finessed tannins and slate salinity. This is a filigreed, highly delicate and elegant Pinot with a typical Mosel terroir expression. The wine was aged in used barrels for 15-16 months and bottled without filtration in late April last year. 13% stated alcohol. Natural cork. To be released at the end of this year or early 2023."
90/ 100 point | René Langdahl
"Lys og begyndende modenhed, mere kompleks end langt de fleste i rækken her. Jordbund, tørvejord, blosappelsin og knuste jordbær af senga sengana-sorten. Indtagende med det samme på tungen, rammes af sursød intensitet, mosel-skarphed og mosel-syre, vedholdende næsten nebbiolo-tannisk! Ingen forstyrrende egetræ. Meget vellykket."
Weingut Markus Molitor
Markus Molitor springer hverken over hvor gærdet er lavest eller lader sig distrahere af svinkeærinder, når han producerer sine eftertragtede vine på de skrå bakker langs Mosel-floden.
Han arbejder med lavt høstudbytte, lav intervention, spontangæring og har sågar udviklet sit helt eget system til at indikere sødme og udtryk i sine vine.
Hans ukuelige arbejdsomhed og sans for kvalitet har etableret ham som en af ikke bare Mosels, men hele Tysklands, mest efterspurgte vinproducenter.