2020 Chardonnay Pastorei

Nahe
Hvidvin - 75,00 cl. - 12,00% vol. - Varenummer: 614820
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 349,00

Frisk og saftig Chardonnay fra en fantastisk vinmark.

Zehn Morgen har udvalgt Pastorei-parcellen til deres Chardonnay, fordi marken har et højt indhold af både kalk og ler. Jordtyper, som man ved Chardonnay-druen udvikler sig særligt godt i.

Vinen har en fantastisk saftighed, hvor frugtprofilen fremstår ren og klar, og gennemstrømmes af en helt fantastisk syre. Vi fornemmer citron, stenfrugt, pærer, æbler og et strejf af mandler. Det er pakket ind i en forsigtig fadlagring, som filer til i kanterne, og giver vinen en charmerende, blød tekstur. Det er nærmest så frugten smelter på tungen. Kalken i jorden melder sin tilstedeværelse, ved en umiskendelig knitrende og mineralsk fornemmelse. Det er Chardonnay som med sin strågule farve stråler omkamp med solen, og som efterlader samme varme følelse indeni.

Vinen er spontangæret og har lagret 10 måneder på store, brugte tonneau egetræsfade.

Weingut in den Zehn Morgen

Weingut in den Zehn Morgen er et ambitiøst og fremadstormende vinhus beliggende i naturskønne omgivelser i Bad Kreuznach i vinregionen Nahe, der har specialiseret sig i klassiske og egnstypiske vine. 

De er på en mission om at genetablere deres hjemstavn som ét af Tysklands fornemmeste vinområder. Og man må sige, at de ikke er bange for at lægge handling bag ordene. For kvaliteten i vinene er helt forrygende, og i Tyskland er man pludseligt begyndt at tale i krogene om dette nye og interessante vinhus.