Simi Winery

Simi Winery har med alle odds imod sig kæmpet sig til tops i det Californiske vin-hierarki. 
I en tid hvor kvinder hørte til i hjemmet og i køkkenet, og slet ikke på arbejdsmarkedet, da var de ledet af en kvinde. Og I en tid hvor spiritus pludselig blev ulovligt i USA, fandt de måder at overleve på. Nød lærte den blot 18-årige Isabelle Simi at spinde krise om til guld, og vingården er i dag et inspirerende testamente til hendes jernvilje og ukuelige arbejdsomhed.

I dag er Simi Winery stadigvæk ledet af Lisa Evich, som fører gården videre i Isabelle Simis ånd. De laver vin i Californien, og trækker flittigt på inspiration fra Europa, for at forbinde det bedste fra to verdener.

pr. side
Vis som Grid Liste

3 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

3 varer

Faldende orden
Simi Winery

Simi Winery er grundlagt i 1876 af den italienske immigrant, Giuseppe Simi, og hans søn Pietro Simi. Sammen byggede de vingården op fra bunden, og begyndte at distribuere vine i eget navn. Og netop som de fik fat i markedet, så ramte ulykken. Både Pietro og Giuseppe afgår pludseligt ved døden i 1904, og den bare 18 år gamle Isabelle Simi, må overtage driften for sin far og bror.

Isabelle har alle odds imod sig.

Da Isabelle overtager Simi-vingården, 18 år gammel, i 1904, er det på et tidspunkt i USA hvor kvinders plads er i hjemmet. Var de ugifte, så arbejdede de som sygeplejersker, lærerinder for de mindste klasser eller som hushjælp. Men det var samfundets forventning, at de blev gift, og gik til hånde med at støtte deres hårdtarbejdende mand og passe børn. De havde heller ikke stemmeret. Det er i denne verden, at Isabelle Simi bliver virksomhedsejer som teenager.

Men på trods af at alle odds er imod Isabelle, lykkedes det hende at føre Simi-vingården videre, og familiens navn og arv består - lige indtil den næste ulykke rammer.

Forbudstiden ødelægger vinbranchen

i 1920 rammer forbudstiden USA og fra den ene dag til den anden, bliver alkohol gjort ulovligt. Forbud mod alkohol er selvsagt altødelæggende for en vingård, men Isabelle Simi giver ikke så let op. Hun finder et hul i lovgivningen, som tillader at man må sælge vin til kirker, fordi det er til sakramental anvendelse.

Det betyder at Isabelle kan producere vin, uden at nogen løfter et øjenbryn. Hun kan dog ikke sælge det hele, men Isabelle har den lange bane i tankerne. Så da forbudstiden slutter i 1933, så står Isabelle klar med over 2 millioner liter kældermoden vin, som er fuldstændigt drikkeklar. Og forbrugerne, de er tørstige efter de nyligt lovlige dråber. Vinen går som varmt brød og Isabelles snilde har skabt en gigantisk succes.

Isabelle giver faklen videre

I 1970, efter 66 år som leder for Simi Winery, og i en alder 84, trækker Isabelle Simi sig tilbage som chef for vingården. Hendes efterfølger bliver naturligvis en kvinde, for Simis succes er skabt af kvinder, i en tid hvor man regnede dem for ingenting. Og det ligger derfor så dybt i deres DNA, at det er en kvinde som skal stå ved roret på denne forgangs vingård.

Simi Winery i dag

I dag er det Lisa Evich og Rebecca Valls, som sammen driver vingården. De er begge uddannet fra Sonoma State University, og har et særligt bånd til naturen omkring Simi-vingården. For dem begge var det en drøm at komme til at arbejde for Simi Winery, og hver dag nyder de at føre Isabelle Simis fortælling og livsværk videre.