En Rig Arv og Historisk Betydning
Mas d'en Gils er, en vingård med en fascinerende historie, der er dybt forankret i ét af Spaniens mest anerkendte vinområder: Priorat. Gårdens historie strækker sig flere hundrede år tilbage, og man ved at ejendommen havde været kontrolleret af Karteuser klostret Scala Dei i flere hundrede år, indtil en række anti-klerikale love fra 1835 satte en stopper for deres dominans i området.
Det åbnede muligheden for at Francesco Gil i Borràs I 1860 kunne købe ejendommen, omdøbe den i hans families navn og lægge fundamentet for en skelsættende og visionær vingård.
Den Visionære Francesco Gil i Borràs
Francesco Gil i Borràs var en alsidig herre med et hav af kompetencer. Han var var forretningsmand, journalist, landmand og aktiv deltager i kulturlivet i sin hjemby Reus, og var derfor højt respekteret blandt sine medborgere. Og med kærlighed til byen sociale live, fulgte også en stor interesse for mad og vin, og særligt de lokale vine fra Priorat. Så Francesco gjorde alt hvad han kunne, for at opildne de lokale bønder, tilat promovere deres vine, og takket være ham, begyndte flere at lave aftapninger af Priorat-vin, som høstede flotte anmærkninger ved internationale markeder. Det var også på hans initiativ at én af Cataloniens første mousserende vine baseret på Champagnemetoden, Champagne de Reus, så dagens lys. En vin i slutningen af det 19. århundrede var både efterspurgt og anerkendt blandt vindrikkere. Francescos visionære tilgang til vinproduktion i Priorat lagde ikke bare fundamentet for Mas d’en Gil, men for hele den vinøse storhedstid som Priorat skulle vise sig at få.
Rusinõl-Gil æraen
Francesco Gil i Borràs dør desværre uden nogen børn til at overtage vingården og derfor overgår ejendommen til et familiemedlem, der er gift med forretningsmanden og politikeren, Albert Rusiñol. Takket være Albert Rusiñols indsats, levede ejendommens landbrugsaktiviter videre. Og det der kunne være blevet en brat ende på Mas d’en Gils vinrejse, blev i stedet til en god og kontinuerlig drift af ejendommen i mere end 40 år, indtil ejendommen ramte en ny og afgørende milepæl i 1931.
Rafael Barril Figueras og Transformationen
I 1931 ankommer Rafael Barril Figueras til Priorat med en drøm om at etablere sin egen vingård. En drøm som skulle vise sig at blive afgørende for det næste kapitel af Mas d’en Gils historie og udvikling. For Mas d’en Gil er til salg, og Rafael Barril Figueras ser et stort potentiale i både vingården og jorden. Han opkøber vingården og omdøber den til Masia Barril.
Gården var allerede godt udrustet, med et vineri, stalde og en lade. Men området var kendt for stærke vinde, som igennem de mange hundrede år ejendommen havde eksisteret, havde været en stor udfordring for stabiliteten og vedligeholdelsen af bygningerne. Men Rafael Barril Figueras var uddannet ingeniør, og byggede derfor en ny ejendom baseret på en solid metalkonstruktion. Derudover installerede han et system bestående af underjordiske tønder, som opsamlede regnvand, så vanding af marken foregik både mere effektivt og bæredygtigt.
Rafael Barri Figueras transformerede vingården fra en gammel, slidt og faldefærdig ejendom, til en moderne og robust vingård, som var sikret at kunne overleve mange kommende årganges vinproduktion. Rafael Barril Figueras dør desværre i en tragisk ulykke på det selvsamme gods, han havde dedikeret sit liv til at forbedre. Og endnu værre var det, at det skete inden han nåede at producere sin første flaske vin. Ejendommen overgik til han kone, og til sidst til hans søn Rafael Barril Dosset. Rafael var kun 6 år gammel da hans far døde, og som han voksede op på gården, og hørte fortællinger om sin fars passion for vinproduktion, knyttede han sig hurtigt til stedet og jorden.
Et Nyt Priorat i Gamle Traditioners Ånd
Da Masia Barril aldrig nåede at få gang i deres egen vinproduktion, blev deres indtægt drevet af at dyrke vindruer, som de så solgte til en anden vinproducent ved navn Bodegas de Muller. Mod slutningen af 1970’erne stoppede Bodegas de Muller med at købe druerne, et problem som skulle vise sig at være en velsignelse i forklædning. For Rafael Barril Dosset fik lavet en kontrakt med vinkritikeren José Peñin, som bad Rafael aftappe en vin til ham og hans vinklub. Dette blev den første flaske Masia Barril vin nogensinde, og José Peñin elskede det! - og takket være hans store navn og indflydelse, fik Masia Barril en flyvende start på deres vineventyr.
Nu hvor Masia Barril producerede deres egne vine, havde de pludselig muligheden for at præge stil og udtryk langt mere. Deres ønske havde altid være at skabe en "Ny Priorat i traditionel stil" ved at bruge trække på moderne viden og vinfremstillingsmetoder til at forbedre kvaliteten, samtidig med at man ville bevare de traditionelle karakteristika. Blandt andet begyndte de at vinificere de forskellige markparceller separat, så terroir udtrykket kom helt frem i forgrunden.
Pere Roviras Drøm og Mas d’en Gils Renæssance
Hver gang Mas d’en Gil vingården har skiftet hænder, har en ny ildsjæl løftet vinene og ejendommen til helt nye højder. Og omkring årtusinde skiftet, der var det Pere Roviras tur til at lede gården ind i det nye årtusinde.
Pere Roviras er født i 1940 i en landsby i Peñedes, og hele hans liv har han været fascineret af vin og landbrug, og han drømte om en dag at drive en vingård, som kunne vise hvor vidunderlige vine den spanske natur kunne skabe. Han forelskede sig hurtigt i Masia Barril vingården, og dens århundrede lange historie, og da det lykkedes ham at købe gården i 1998, var det kulmination på en livslang drøm.
Pere Rovira omdøbte vingården til sit oprindelige navn ’Mas d’en Gil’, fordi gårdens oprindelige historie og indflydelse på Priorats vine, var for ham en vigtig historie at fortælle, og en endnu vigtigere arv at videreføre.
I 2000 frigav Mas d’en Gil deres første årgang i med Pere Rovira ved roret.
Mas d’en Gil i dag
Siden 2008 har det været Pere Roviras datter, Marta Rovira, som har haft ansvaret for driften af Mas d’en Gil. Gården drives ud fra de samme værdier som har formet den, og bevaret den, siden Francesco Gil i Borràs i 1860 grundlagde vingården. Det er stadigvæk kærligheden til Priorats natur og udtryk, og lysten til at vise hele verden hvad det lille område har at byde på, som er brændstoffet for passionen i både mark og kælder. Samtidigt ser man stadigvæk Rafael Barril Figueras dogmer om en moderne tilgang til traditionel vinproduktion. Man er ikke bange for at arbejde innovativt og moderne, men udtrykket i vinen skal være klassisk, hvor det kraftige og krydrede leveres yndefuldt og elegant.
Deres landbrug er certificeret økologisk, og i 2008 introducerede Marta Rovira biodynamiske praksisser i markerne.