2021 Nuits-St-Georges

Frankrig Bourgogne Nuits-Saint-Georges
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 356021
Udsolgt
kr. 499,00

Nuits-Saint-Georges kendes som en kommune i Bourgogne, hvor vinene opnår både dybde og intensitet, og hvor frugten i vinen begynder at have træk af mørke bær fremfor de ellers dominerende lyse, røde bær i Bourgogne-rødvin.

Og Lecheneauts Nuits-Saint-Georges er skabt med så meget respekt for kommunens terroir og udtryk, at man hurtigt genkender de kendetegnende træk.

I glasset har vinen et svagt lilla skær og udsender typiske Nuits-Saint-Georges-noter af roser og lakrids, flankeret af en frugtprofil, som henleder tankerne på kirsebær, jordbær og solbær.

Vinen er sammensat af druer fra flere forskellige parceller, hvor særligt 'Les Pierres Virants' tager føringen med hele 80% af indholdet i vinen. Resten kommer fra 'En Seuvrey', 'Les Cognées' og 'Les Porroux'.

En gennemført klassisk Nuits-Saint-Georges, som vil tale til alle Bourgogne-entusiaster, der elsker vin, som smager af det terroir, den er skabt fra og af.

Philippe et Vincent Lecheneaut

"they are high-quality, age-worthy examples of their appellations, and they fly under the radar." - Robert Parker

Fernand Lécheneaut ramte guld, da han i 1950’erne opkøbte marker i Nuits-Saint-Georges og grundlagde sin lille, beskedne vingård. Dengang vidste han ikke, at det fundament han med sine blot 2.5 ha. marker havde lagt, skulle blive begyndelsen på en af Nuits-Saint-Georges mest personlige vingårde.

Vingården fik sit kommercielle gennembrud da sønnerne Philippe og Vincent Lécheneaut overtog driften i 1986. De var begge uddannede Ønologer, og sammen løftede de Domaine Lécheneaut til nye højder. Det der fulgte føltes som en kamp for at følge med efterspørgslen, og brødrene Lécheneaut måtte bruge meget tid og energi på at finde nye markparceller, der levede op til deres høje standarder, så de kunne producere nok flasker til de mange kunder, der pludselig henvendte sig ved kælderdøren. Men den store succes, var aldrig noget, som steg dem til hovedet

”De har benene solidt plantet i den burgundiske mul” forklarer vores Bourgogneekspert Ann Hoff - som elsker dem for ikke at få stjernenykker, uanset hvor mange rosende ord der regner ned over deres vine. De er lykkedes med at producere vine, der er så personlige, at det altid smager mere som Lécheneaut, end det smager som Nuits-Saint-Georges. Noget der stiller store krav, til dit personlige præg, men i Lécheneauts tilfælde, er det både velsmagende og charmerende. Det er et af de få steder hvor man stadigvæk kan få rigtigt meget vin for pengene i Bourgogne, og brødrenes både ydmyge og dygtige tilgang til vinproduktion er noget, som alle Bourgogne-elskere bør opleve.