Philippe et Vincent Lecheneaut

"they are high-quality, age-worthy examples of their appellations, and they fly under the radar." - Robert Parker

Fernand Lécheneaut ramte guld, da han i 1950’erne opkøbte marker i Nuits-Saint-Georges og grundlagde sin lille, beskedne vingård. Dengang vidste han ikke, at det fundament han med sine blot 2.5 ha. marker havde lagt, skulle blive begyndelsen på en af Nuits-Saint-Georges mest personlige vingårde.

Vingården fik sit kommercielle gennembrud da sønnerne Philippe og Vincent Lécheneaut overtog driften i 1986. De var begge uddannede Ønologer, og sammen løftede de Domaine Lécheneaut til nye højder. Det der fulgte føltes som en kamp for at følge med efterspørgslen, og brødrene Lécheneaut måtte bruge meget tid og energi på at finde nye markparceller, der levede op til deres høje standarder, så de kunne producere nok flasker til de mange kunder, der pludselig henvendte sig ved kælderdøren. Men den store succes, var aldrig noget, som steg dem til hovedet

”De har benene solidt plantet i den burgundiske mul” forklarer vores Bourgogneekspert Ann Hoff - som elsker dem for ikke at få stjernenykker, uanset hvor mange rosende ord der regner ned over deres vine. De er lykkedes med at producere vine, der er så personlige, at det altid smager mere som Lécheneaut, end det smager som Nuits-Saint-Georges. Noget der stiller store krav, til dit personlige præg, men i Lécheneauts tilfælde, er det både velsmagende og charmerende. Det er et af de få steder hvor man stadigvæk kan få rigtigt meget vin for pengene i Bourgogne, og brødrenes både ydmyge og dygtige tilgang til vinproduktion er noget, som alle Bourgogne-elskere bør opleve.

pr. side
Vis som Grid Liste

17 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

17 varer

Faldende orden

I dag er Philippe Lécheneaut gået på pension og vingården drives af broren Vincent og hans søn Jules, der trådte ind i familievirksomheden tilbage i 2017. Hvor andre Bourgognehuse ofte oplever et mærkbart stilskifte, når ungdommens fornyede energi blander sig, så har Vincent og Jules fundet en imponerende balance. Der er plads til fornyelse, og der er da også blevet omlagt til økologi, men samtidigt er de så bevidste om hvordan Lécheneaut-vin skal smage, og vinene bevarer på imponerende vis den røde tråd af Lécheneaut-niveau, som vi elsker den lille vingård for.