Les Cistes Rouge

Rødvin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 612600
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 129,00

Les Cistes Rouge fra Michel et Tina Gassier er en velsmagende rødvin, der hylder deres begejstring for Rhônedalens udtryk. 

Vinen er sammensat af Syrah, Grenache og en sjælden druesort på disse kanter, Merlot. Merlot tilsættes for at give mere frugt og blødhed til vinen. Teksturen balancerer mesterligt imellem det bløde og kantede, så der er muskler til at være ledsager til mad, men ikke mere end at det også sagtens kan nydes for sig selv. 

I smagen finder vi en skøn blanding af røde- og mørke bær, samt det kendetegnene strejf af krydderurter, som vinene fra Sydrhône altid synes at besidde.

En skøn og let forståelig rødvin, som bare venter på at blive skænket og nydt. 

Michel Gassier

Michel Gassiers familie har dyrket vinmarkerne i Rhônedalen i 4 generationer, og hans barndom har været brugt til at lege mellem vinstokke og tønder, når han ikke hjalp til og gik til hånde.

I dag laver han vine i eget navn og er blevet en bannerfører for innovation og nybrud i Rhônedalen. For Michel Gassier laver vin i det, han selv kalder for 'Rhônedalens bedst bevarede hemmelighed' – området Costières de Nîmes. Et område, hvis moderne vinhistorie først rigtigt begynder i 2004, da det officielt indlemmes i Rhônedalen. Men siden da har området gennemgået en mildt talt imponerende udvikling, hvor kvaliteten på vinene har nået et niveau, der placerer dem selvsikkert i toppen af hierarkiet blandt Rhônedalens appellationer uden, at det på nogen måde kan ses på priserne, vel at mærke.

Og denne fortjente status skyldes den imponerende indsats fra virtuose ildsjæle som Michel Gassier.