2020 Monferrato Rosso Futurosso
Incisa-familien har været bosat i Piemonte siden det 11. århundrede, og deres historie har altid været uløseligt forbundet med områdets vinkultur. De har været kendt for deres driftige og innovative tilgang til vin, og flere fra familien har igennem tiden gjort sig bemærket. Blandt dem er Marchese Leopoldo Incisa Della Rochetta, som i sin tid blev anset for en af Piemontes dygtigste inden for vinproduktion og var blandt andet en af de første til at eksperimentere med Pinot Noir i Piemonte.
Et andet prominent navn er Marchese Mario Incisa della Rocchetta, som flyttede til Bolgheri, fordi han blev gift med en kvinde derfra, men selvfølgelig ikke kunne lægge vinlivet fra sig. Så han grundlagde en vingård, der kom til at heddeTenute San Guido, som skulle blive en af ikke bare Toscanas, men hele Italiens mest prominente vingårde. Du kender måske vingårdens top cuvée, Sassicaia.
Så det er ikke innovation og færdigheder, der mangler i Incisa delle Rocchetta-familien, og det ses også tydeligt i denne vovemodige cuvée. Her blander man den lokale, piemontesiske klassiker, Barbera, med den franske Merlot. Merlot-druen tilfører fylde og frugt til vinen og giver en rødvin, som både byder ind med noter af røde bær, hindbær og kirsebær, såvel som mørk frugt, solbær, brombær og blommer.
Vinens tekstur er blød og omfavnende, eftersmagen er imponerende lang, og balancen sidder lige i skabet. Det er en genial vin til alt, der kommer fra efterårets og vinterens forrådskammer, og den vil kunne følge med både til julemadens fylde og fedme, såvel som nytårets saft og kraft.
Så vil du servere noget nyt og spændende fra en historisk og træfsikker producent? Så server Futurosso fra Marchesi Incisa Della Rocchetta.
Marchesi Incisa Della Rocchetta
Bag det relativt lange navn gemmer der sig et traditionsrigt og familiedrevet vinhus, der både har formået at skabe sin helt egen unikke profil og på overbevisende vis indskrive sig i Piemontes klassiske tradition for fremragende vine lavet på druerne Barbera og Nebbiolo.