2022 Director's Cut Sonoma Coast Pinot Noir

Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 269,00

En mørk og dragende duft af violer, solbær og et strejf af kanel springer en i møde i glasset, mens der i smagen følges op med mere syrlige røde bær, hvor det særligt er hindbær og kirsebær, som byder sig til.

Director’s Cut er inden for filmens verden instruktørens mulighed for at fremhæve deres egne kreative visioner, uden at produktionsselskabet og andre interessenter blander sig. Den tankegang går igen i Francis Ford Coppolas Director’s Cut vine. Her har winemakeren fået fri tøjler til at skabe en vin helt efter deres egne idealer.

I denne vin er det Pinot Noir, som er kommet under kærlig behandling. Sonoma Coasts kølige klima er perfekt til at den både kræsne og sårbare druesort. Der skal ikke gå meget galt hen over en vækstsæson, så bliver Pinot Noir helt forfærdeligt. Men lige præcis derfor, er det så særligt imponerende, når det bliver en stor succes, som i denne cuvée.

94 point | Mad & Monopolet

"I kollektionen har de i Directors Cut én udgave, som er helt enestående. Den har den helt “klassiske” duft, når det kommer til oversøiske Pinot Noirs med duft af modne jordbær, kirsebær, vanilje, eg, skovbund og et ekstra lag af duft, hvor kanel, lakrids og peber fornemmes."

Francis Ford Coppola Winery

Francis Ford Coppola er bedst kendt som den legendariske instruktør bag film som ”The Godfather”-trilogien, ”Apocalypse Now” og ”Bram Stokers: Dracula”, men han har også etableret sig som en ekstremt succesfuld og respekteret vinmager med sin helt egen Tivoli-inspirerede oplevelsespark i Californien, som åbnede i 2010.