2021 Chianti Classico

Toscana Chianti Classico
Rødvin - Varenummer: 485321
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 319,00

Fontodi er et af de vigtigste navne, når man taler om de bedste og mest indflydelsesrige producenter i Chianti Classico. De har været en instrumental del af den reformation, som området gennemgik i 80'erne, og forandringens vinde har blæst stærkest i deres flagskibscuvée: Chianti Classico.

Vinen er lavet i en saftig og frugtdrevet stil, hvor Sangiovese-druen får lov til at udtrykke sine klassiske kirsebærtoner i en moden og mørk stil, omringet af komplimenterende toner af krydderurter, appelsinskal, blommer samt et strejf af lakrids. Tanninerne er behageligt afstemte, men dog insisterende i deres tilstedeværelse, og rækker med sin struktur og væsen hånden ud efter at blive serveret til den lokale bøfspecialitet: Bistecca alla Fiorentina.

Vinen er fremstillet på 100% Sangiovese, der er høstet fra ejendommens egne marker. Alle vinmarker passes efter bæredygtige og økologiske principper for at få en så ren og naturlig vin som muligt. Efter en gæring med druernes egen gær, lagres vinen i 12 måneder på franske egetræsfade.

Fontodi

“Giovanni Manetti and Fontodi represent the pinnacle of quality that can be achieved in this part of Tuscany.” – Monica Larner, robertparker.com

Giovanni Manetti har med vingården Fontodi haft afgørende betydning for, hvordan man tilgår Chianti-vine i dag. Det var ham, som i 1980’erne understregede Sangiovese-druens potentiale i området, og det var ham, som blev bannerfører for en omlægning til bæredygtigt landbrug.

Deres vine udspringer af en tro på terroir og en ukuelig sans for kvalitet. Vinene fremhæver både enkeltmarker og underområder i Chianti Classico, men leger også med potentialet for franske druesorter. En spændende producent, som den dag i dag stadigvæk skubber til grænserne for områdets formåen.