2023 Moscato d'Asti Sourgal MG

Italien Piemonte
Mousserende - 150,00 cl. - 5,50% vol. - Varenummer: 467423
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 299,00

Det smukkeste udtryk af denne vintype, som vi er stødt på. Så elegant og sprængfyldt med energi. Noterne er som en blomsterbutik med friske tropiske frugter presset ud over. Smagen er let og frisk med forfriskende syre, der skaber liv i hele kroppen. Nyd denne til enhver dessert med frugt og is.

Moscato er den magiske drue, der har lært os at behandle alle druer nænsomt. Én moscato drue kan presses og udtrykke alle de smukke florale elementer man kan drømme om. En drue der har lært Perrone at 'less is more'. Jo mindre man påvirker druen i kælderen, jo renere resultat kommer ud i den anden ende. Sourgal vinmarken ligger på toppen af en bakke i 350 meters højde over havet, hvor vinden blæser og køler druerne ned i vækstsæsonen. Moscato druerne høstes tidligt på sæsonen, slut august til start september. Vinen gæres i neutrale tanke og holdes kølig indtil aftapningen. Vinen har naturlig sødme med små fine bobler der giver friskhed.

Elio Perrone

Elio Perrone er et lille familieejet vinhus beliggende i Castigliore Tinella i Piemonte, der især har opnået et fremragende ry for sine udgaver af de traditionsrige Mascato d’Asti-vine, men også laver glimrende rød- og rosévine.