2021 Coteaux Bourguignons Rouge

Frankrig Bourgogne
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 561121
Tilføj til ønske liste
På lager
Special pris kr. 153,00 Normalpris kr. 219,00

Sprælsk, saftig og spillevende Pinot Noir fra bakkerne i Côte de Nuits.

Michel Magniens fingeraftryk er ikke til at tage fejl af. Alle hans vine er fyldt med livsenergi, hvor væsken nærmest summer af frugtsmag i glasset. Og hans Coteaux Bourguignons er ingen undtagelse. På trods af at appellationen tillader at man må bruge druer fra hele Bourgogne, Beaujolais inklusiv, og at der tilmed må tilsættes Gamay, så går Michel Magnien mere grundigt til værks. Han bruger udelukkende Pinot Noir-druer, og han høster dem kun i Bourgognes bedste område for den druesort, i Côte de Nuits. Han blander sågar enkelte markparceller i, som ellers tilhører det mere eksklusive Village-niveau.

Vinen har masser af røde bær i både næse og smag, og de fremstår helt glasklare, som havde man netop smuttet et hindbær imellem fingrene, eller spist et skovjordbær direkte fra busken. Et saftigt og friskt glas, som skal serveres afkølet, gerne ved 13-14 grader, og så har du et glas rødvin, der slukker vintørsten på den helt rigtige måde.

91/ 100 point | DinVinGuide

"GODT KØB. […] kan man lide den her stil, så er det et flot glas."


Domaine Michel Magnien et Fils

Da Frédéric Magnien overtog driften af sin fars vingård, indledte han en ny og moderne æra for domainet. Ved helt at fjerne brugen af nye egetræsfade, konvertere til biodynamisk vitikultur og inddrage amforalagring i produktionen, har Frédéric løftet den lille vingårds niveau til helt nye højder.

Frédéric har fra barnsben lært sin fars, Michel Magniens, marker og håndværk at kende. Han har arbejdet hos vinbønder i Californien og Australien, og han har læst ønologi på universitetet i Bourgogne. Så det er på baggrund af en stor mængde af både viden og erfaring, at Frédéric finder selvtilliden til at sætte en helt ny retning for sin fars vingård.

Den nye kurs har sikret Domaine Michel Magnien en plads blandt de nye og visionære producenter i Bourgogne, og deres vine smager bedre end nogensinde før.