2021 Cote-Rotie Bellissima
I næsen er vinen kompleks med røde frugter og søde krydderier. Det går igen i smagen, sammen med røde bær og et strejf af peber, som er typisk for vin lavet på Syrah. Det er en meget delikat vin med nydelige tanniner og en meget vedholdende og harmonisk finish Server den ved 16-18 grader og dekanter gerne 2-4 timer inden.
Denne cuvée har Cheze lavet siden 2006. Den laves på 100 Syrah vinstokke, som er mellem 30-45 år gamle. Den kommer fra både Côte Brune og Côte Blonde parceller. Der foretages grøn høst, hvor man klipper druer af, for at give de tilbageværende mere næring fra stokken, og selve høsten foregår nænsomt i hånden og druerne transporteres til vineriet i 30 kg kasser. Her sorteres klaserne først manuelt og senere druerne på vibrationsbord. Herefter knuses druerne og gæringen foregår i temperaturregulerede tanke. Den malolaktiske gæring foregår på fade.
Domaine Louis Chèze
Domaine Louis Chèze er et lille famileejet vinhus beliggende omkring 60 kilometer syd for Lyon i Limony i Rhône-regionen, der har specialiseret sig i egnstypiske og terroir-prægede vine.