Domaine Louis Chèze

Domaine Louis Chèze er et lille famileejet vinhus beliggende omkring 60 kilometer syd for Lyon i Limony i Rhône-regionen, der har specialiseret sig i egnstypiske og terroir-prægede vine.


pr. side
Vis som Grid Liste

10 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

10 varer

Faldende orden
Domaine Louis Chèze

Man behøver ikke altid starte stort. Det er Louis Chèze et glimrende bevis på.

Da han i 1978 grundlagde domænet, der bærer hans eget navn, var han nemlig bare i besiddelse af et beskedent antal vinmarker på 1 hektar i Saint Joseph. 

Gennem årene er det tal dog vokset støt, så familien i dag ejer mere end 30 hektar i de forskellige gode appellationer i det nordlige Rhône.

Her arbejdes der grundlæggende efter bæredygtige metoder i markerne med de for området så typiske druer Syrah, Merlot, Viognier, Marsanne og Roussanne, som vokser i en varieret jordbund bestående af granit, skifer og kalk på omkring 25 og 40 år gamle vinstokke.

Når druerne er blevet plukket med håndkraft, havner de i kælderen, hvor de gennemgår maloaktisk fermentering, inden de lagres mellem 6 og 22 måneder – alt efter Cuvée.

Det udmønter sig afslutningsvis i en række skønne rød- og hvidvine præget af en frugtagtig charme og tydeligt terroir-præg, som har fået mange lovord med på vejen af både hjemlige og udenlandske anmeldere.