Mesnil sur Oger Grand Cru 17 | 50 | Extra Brut Bl. de Blancs
Arketypisk Blanc de Blancs fra Les Mesnil Sur Oger. Vibrerende frisk, levende og let-svævende, men med stor dybde og præcision. Små fine bobler stiger op af glasset i en lind strøm, med en uimodståelig bouquet af lyse æbler, mandarin og ristet brioche, ledsaget af flint og kandiseret citrusskal. Smagen er sprød, mineralsk og citruspræget, dog med stor autolytisk karakter. Hvid fersken, grønne æbler og sommercitroner, komplementeret af nybagt brød, akacieblomst og mandelkerne. En lang og harmonisk finale, hvor salthed, syreekstrakt og klassiske Chardonnay frugt-noter går op i en vidunderlig treenighed.
Hvad betyder 17 | 50 på etiketten?
Hos Valentin Leflaive er de utroligt informative omkring, hvordan Champagnen er skruet sammen. Derfor kan man altid på forsiden læse, hvilket terroir vinen kommer fra, i dette tilfælde Les Mesnil Sur Oger. Dernæst kan man læse, hvilken årgang som størstedelen af basisvinen kommer fra – for denne vin er det 2017. Og til sidst kan man læse, hvor mange gram dosage vinen indeholder. Man skal selv indsætte kommaet, og så kan man læse, at denne cuvée indeholder 5.0 gram dosage pr. liter.
På bagsiden finder man endnu mere information, så hører man til dem, der elsker at nørde Champagnens opskrift og DNA, så vil man elske vinene fra Valentin Leflaive – for de er helt transparente omkring deres fremgangsmåde.
Denne cuvée er sammensat af 100% Chardonnay, høstet fra få udvalgte parceller i Les Mesnil Sur Oger i hjertet af Côte des Blancs. Fra ca. 20 år gamle vinstokke, eksponering sydøst og med ekstremt kalk- og flintholdige jordbunde. Baseret på årgang 2017, tilsat små mængder af reservevine. Førstegæringen foregår på temperaturkontrollerede ståltanke, og vinen flaskelagres i hele 42 mdr. ’sur lie’ (i kontakt med de døde gærceller).
94/ 100 point | James Suckling
"Buttered-toast, lemon-curd and apricot aromas here, with chalky undertones. Very fresh and precise with fine, creamy bubbles. Elegant blanc de blancs. "
95/ 100 point | Richard Juhlin
95/ 100 point | Bettane + Desseauve
"Valentin Leflaive offers champagnes that focuses on delicacy. A refined Blanc de Blancs with single-vineyard selections, each more successful than the last. In this Chardonnay, one finds the true character of the Mesnil terroirs. It is vinous and indulgent, while maintaining energy and a strong gastronomic potential."
Champagne Valentin Leflaive
Champagne Valentin Leflaive blev grundlagt i 2015 af Bourgogne-ikonet Olivier Leflaive fra Puligny-Montrachet. Huset er opkaldt efter sønnen Valentin.
Valentin Leflaive fremstiller champagner fra lieux-dits og cru-marker, bl.a. grand cruerne Verzy, Verzenay, Cramant, Oger, Avize, Ambonnay og Les Mesnil-Sur-Oger. Fadlagring foregår på Oliviers aflagte fade fra Puligny-Montrachet grand cru-vine. Husets stil er udtalt præcis og mineralsk – det her er gastronomi-champagner.
Samtlige Valentin Leflaive-champagner er non-vintage …og så alligevel ikke: På etiketten angives årgangen på basis-vinen i flasken. I det hele taget er etiketterne ekstremt informative med angivelser af hvilken eller hvilke marker, der har leveret druerne, samt den præcise dosage (extra brut er jo ikke bare extra brut).