2016 Barbaresco Riserva Santo Stefano
Intens og elegant Barbaresco, der allerede i sin ungdom åbner op for druesortens klassiske noter. Flot granatrød i glasset med en forførende duft af røde rosenblade, tørrede kirsebær og lakrids, komplementeret af violer, pibetobak og hvid trøffel. I munden opleves vinen raffineret og levende, dog med det klassiske ranke tanninbid og en vibrerende frugtsyre. Mørke kirsebær, rosenhave, læder og lakrids, suppleres af underskov og søde krydderier. En oplagt ledsager til elegante serveringer med rødt kød, gerne garneret af svampe eller friskrevet trøffel.
Barbaresco fremstilles i den norditalienske vinregion Piemonte, i kommunerne Barbaresco, Neive, Treiso og San Rocco Seno d'Elvio. Vinene er altid lavet på 100% Nebbiolo, ligesom det gør sig gældende for Barolo. Sammenlignet med førnævnte fremtræder Barbaresco vinene ofte mere elegante og ikke helt ligeså tanninholdige. Fratelli Antonio & Raimondo producerer vin med stor respekt for naturen, og undlader derfor at sprøjte med kemikalier i vinmarkerne. Druerne høstes ved håndkraft og sorteres igen ved ankomst til vineriet. Vinen lagrer i minimum 2 år inden den frigives på markedet.
96/ 100 point | Wine Enthusiast
"Camphor, underbrush, ripe berry and cake spice aromas form the compelling nose. The full-bodied palate is still young but already reveals class and longevity, featuring ripe Marasca cherry, raspberry compote, licorice and tobacco alongside a backbone of tightly knit, fine-grained tannins. Fresh acidity keeps it balanced and energized."
95/ 100 point | Wine Spectator
"This red reveals complex aromas of fading cherry, plum, leather, autumn wood and spice, yet it's still closed on the palate. Delivering dense, muscular tannins that ply the finish, this remains fresh -- and crisp even -- but still needs time."
Castello di Neive
Castello di Neive’s moderne epoke startede i 1963 da familiens patriark Giacomo Stupino købte slottet og dets imponerende kælder, foruden en del af ejendommens dertilhørende land - herunder den famøse monopol-mark Santo Stefano.
I dag drives Castello di Neive videre af Giacomo’s søn, den tidligere ingeniør Italo Stupino. Med et fast hold af ønologer og videnskabsmænd i ryggen viderefører Italo således familien’s overordnede filosofi. Tradition, ”research” og kreativitet i både vinmark og kælder – hvilket i sandhed har været med til at gøre Castello di Neive til én af kommunens absolutte bannerførere. Den 60 hektar store ejendom indbefatter i dag følgende markbesiddelser i Neive-kommunen: Santo Stefano, Basarin, Gallina, Marcorino, Montebertotto, iCortini og Valtorta.