2019 Wagram Reserve
Intens og kraftfuld rødvin med stor kompleksitet i både duft og smag. En krydret duft kommer op af glasset med noter af nyt fad og urter. Frugten er en kombination af kirsebær og solbær med stor modenhed. Smagen er fyldig med en friskhed som understreges af stor dybde i frugten. Herlig afslutning hvor kompleksiteten giver god længde i smagen.
En helt unik cuvée fra Anton Bauer hvor der arbejdes med at blande flere forskellige druer. Vinen er sammensat af Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Zweigel, Syrah og Merlot. En kombination der giver mange forskellige nuancer i den endelige vin. Druerne til denne vin høstes ved relativt lavt udbytte og vinificeres separat i ståltanke. Efter endt gæring lagres vinen i20 måneder på nye barriques fra Allier og Troncais.
Anton Bauer
Anton Bauer er et traditionsrigt og ambitiøst østrigsk vinhus beliggende i Wagram, der har specialiseret sig i egnstypiske og klassiske Grüner Veltliner-hvidvine, men også producerer indbydende røde, rosé og mousserende vine på andre druer.