2017 Syrah Coriolis
Navnet Maggie Harrison får vinentusiaster verden over til at spidse ørerne, for hun er en af de mest hypede winemakers i hele USA. Hun har en fortid hos den voldsomt efterspurgte vingård, Sine Qua Non, som assistant winemaker, før hun startede sit eget projekt, Antica Terra, i Oregon.
Antica Terra blev hurtigt en gigantisk succes, og båret frem af Maggie Harrisons talent for vinproduktion, høster de tårnhøje point hos anmelderne og er meget svære at opdrive.
Derfor er vi stolte af at få lov at importere Maggie Harrisons Coriolis-vine. Det er en serie af vine, der er et søster-projekt til hendes Antica Terra vine. Det blev skabt som et velgørenhedsprojekt, hvor Maggie Harrison donerer 100% af overskuddet til velgørenhed.
Så oplev håndværket fra en af USA's allerdygtigste winemakers, og lad dig fortrylle af hendes mesterlige fortolkning af Syrah-druens væsen, fra markparceller i Dundee Hills i Oregon.
Syrah Coriolis er strutter af den kødfulde, mørke frugt, der kendetegner Syrah på højt niveau. Brombær, solbær og kirsebær blander sig med en fornemmelse af røget bacon og knust peber, der bliver ved i en imponerende lang eftersmag og føles silkeblød på tungen.
Antica Terra
Antica Terra er et lille, men meget anerkendt vinhus beliggende i det frodige Willamette Valley i Oregon, som har specialiseret sig i spændende og karakterfulde rød-og hvidvine.