Grüner Veltliner Wagram

Østrig Wagram
Hvidvin - 75,00 cl. - 11,50% vol. - Varenummer: 613023
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 135,00

Saftig, tør og læskende Grüner Veltliner. En åben og frugtfyldt duft, med noter af pære, modne lyse stenfrugter, nypresset lime og blot en anelse hvid peber. Slank og let-løbende på tungen, med en forfriskende syre og vibrerende mineralitet. Smagen følger den uimodståelige duft, med en tæt kerne af grønne kernefrugter og lime, suppleret af fersken, mynte og let krydrede undertoner. En saftig og levende eftersmag der vitterligt lader mundvandet løbe. Perfekt at nyde 'solo' på terassen, eller i sammenhæng med lette fiskeretter og sprøde salater.

Druerne kommer fra udvalgte vinmarker i kommunen Oberstockstall i regionen Wagram. Sydøst-vendt eksponering, op til 43 år gamle vinstokke og med den karakteristiske jordbundstype 'löss'. Vinen er biodynamisk certificeret (BIODYN) og er produceret med stor respekt for det omgivende miljø. Producentens naturlige tilgang til vinproduktion går igennem helt fra vinstok til flaske, med udelukkende håndhøst og benyttelse af de naturligt forekomne gærceller. Inden druerne presses blidt, udføres en kortere maceration (udblødning af drueskallerne i mosten) for at ekstrahere aroma og smag. Vinen er kun i kontakt med ståltanke gennem hele vinifikationen, for at bevare mest mulig frisk- og frugtighed.

Weinberghof Fritsch

Dedikation, bæredygtighed og typicitet. Fritsch er en af Wagrams foregangsmænd og absolutte pionerer. Ikke blot, når vi taler kvalitet og innovation, men i lige så høj grad biodynamik og naturlighed