2021 Bourgogne Blanc Renommée
Chardonnay druer, fra hovedsageligt Chablis i denne elegante hvide Bourgogne. Lys i farven med elegante noter af æble og citrus. Smagen er intens med fris frugtsyre. Igen noter af grønne æbler og en fin mineralitet der er med til at kombinere fedmen i vinen med god friskhed.
Renomee er Remoissenets almindelige Bourgogne Blanc, som er fremstillet rent på Chardonnay druen. Størstedelen af druerne kommer fra Chablis distriktet, hvilket er med til at give en meget elegant stil. Vinen gennemgår gæring på egetræsfade, inden den lagres i godt et år på brugte fade.
Remoissenet Père & Fils
I 2005 gik Roland Remoissenet på pension uden en arving til at føre gården videre. Heldigvis trådte amerikaneren Edward L. Milstein til og købte vingården. Under hans ledelse har Remoissenet gennemgået en kæmpemæssig forvandling.
Edward Milstein har sammensat et dream-team af talentfulde mennesker, til at hjælpe ham med at drive vingården videre. Benard Repolt fra Louis Jadot er blevet salgsdirektør, Claudie Jobard (der er datter af ønologen fra Joseph Drouhin, Laurence Jobard) er chefvinmager, og Robert Parkers gamle partner og med-smager, Pierre-Antoine Rovani, er direktør for vingården.
Remoissenet er blevet løftet til helt nye højder. Vinene blevet betydeligt mere elegante, og de enkelte markers terroir-præg kommer meget tydeligere til udtryk. Idet priserne ikke er steget lige så hurtigt, som kvaliteten, kan man gøre nogle virkelig attraktive Bourgogne-køb hos Remoissenet.