2022 Muscadet Sèvre et Maine Sur Lie

Frankrig Loire Loire
Hvidvin - 75,00 cl. - 12,00% vol. - Varenummer: 40922
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 175,00

Dette her, det er vin til fisk og skaldyr! Vinene fra Muscadet Sèvre et Maine er noget nær det mest oversete på det franske vinmarked. Området har været i en rivende udvikling de seneste 15 år, og de ting, der kommer ud derfra, er noget nær genialt til prisen.

Derfor er det ingen overraskelse, at det excentriske makkerpar Régis og Sylvain har fundet frem til nogle fantastiske markparceller, hvorfra de kunne skaffe druer til at lave deres bud på, hvordan Muscadet Sevre et Main skal udtrykke sig.

Jorden er rig på granit, stokkene er 30 år gamle, og der høstes med håndkraft. Dermed er banen kridtet op for et stort potentiale for druerne, og det formår de to fætre at realisere i kælderen. Det smager både cremet, frugtigt og mineralsk, og man fornemmer havets brusen, efterårets plantagefrugter og en svag fornemmelse af gær og brød fra den kendetegnende sur lie-lagring, som de gode Muscadet-vine altid gennemgår.

I et vinområde, der både ligger tæt ved hav og flod, er det ikke overraskende, at deres hvidvin passer til fisk og skaldyr. Spaghetti alle Vongole er vores egen personlige favorit til denne vin, men alt hvad der har boet i fersk- eller saltvand, det vil være en genial ledsager til denne Muscadet Sevre et Main. Vinen har gennemgået 6 timers koldmaceration og har lagret 6 måneder sur lie.

Regis et Sylvain

Régis og Sylvain er to fætre på en mission om at erobre vinverdenen med en nytænkende måde at være vinproducent på. De er ikke bundet af et geografisk sted, men af dogmer omkring, hvordan deres vin skal være.

De toi fætre vil producere vine, der smager godt, som smager af det sted, de stammer fra og - vigtigst af alt - som er til at betale. Derfor arbejder de sammen med vinbønder på tværs af Frankrig, som leverer druer til dem, som de sørger for lever op til deres strenge kvalitetskrav. Denne tilgang tillader dem at have en alsidig og spændende portefølje af vine, som er skabt til det brede marked af vinelskere og livsnydere, som tørster efter god vin til priser, der er til at betale.

Væk er al snobberiet, og tilbage står Régis og Sylvains vine, der er sat i verden for at skabe solide vinoplevelser i øjenhøjde med forbrugerne. Så står der Régis et Sylvain på etiketten, så kan du som forbruger altid regne med, at vinen i flasken leverer, uanset om der står Bourgogne, Muscadet eller Sauvignon Blanc på etiketten.