2022 Cornas

Rhône Cornas
Rødvin - Varenummer: 290222
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 419,00

Den 3-stjernede Michelin-kok Anne-Sophie Pic er gået sammen med Rhône-legenden Michel Chapoutier for at skabe et gastronomisk vinprojekt - og her er resultatet.

Anne-Sophie er trådte sine barnesko i familiens restaurant, som lå blot et stenkast fra vinmarkerne i Cornas, hvor Michel Chapoutier gik rundt med sine forældre, og lærte om naturens og vinens verden og symbiose. Deres familier har været venner igennem mange år, og det faldt derfor de to virtuoser helt naturligt at indgå et venskabeligt partnerskab, om at lave en vin som kokken Anne-Sophie og vinmageren Michelk Chapoutier mente fik vin og mad til at gå op i en højere enhed.

De store ambitioner blev realiseret med denne cuvée. Syrah-druerne er høstet fra 3 forskellige markparceller i Cornas, i Nordrhône. Parcellerne er særligt udvalgt efter deres individuelle kvaliteter, hvor der både er parceller som modner tidligt, og som modner sent. Således kan man altid blande en cuvée i perfekt balance, uanset årgangens vind og vejr.

Vinen er gæret i store cementtanke, og lagres herefter 14 måneder på egetræsfade, hvor der varieres mellem 1. og 2. gangs fade.

Vinen har en mørk og ekspressiv næse, hvor mørke bær, peber, oliven og et stenet, mineralsk strejf springer en i møde. I smagen er vin skønt intens, som kun vinene i Nordrhône kan være det. Der er styrke bag ved, men det kølige franske vejr, holder hank i intensiteten, så finesse og ynde bevares.

Et storslået glas vin, som Anne-Sophie selv mener skal serveres til confiteret and med lavendel og urter.

Pic & Chapoutier

Bag navnet Pic & Chapoutier gemmer der sig et fascinerende samarbejde mellem stjernekokken Anne-Sophie Pic og vinlegenden Michel Chapoutier om at skabe fremragende vine, som både kan nydes selvstændigt og – selvfølgelig især – i samspil med et rigtig godt måltid.