2020 Rosso di Montalcino

Italien Toscana Montalcino
Rødvin - 75,00 cl. - 13,50% vol. - Varenummer: 401820
Udsolgt
kr. 299,00

Elegance, frugt og kompleksitet. Ganske enkelt en Rosso i sin helt egen liga, baseret på helt samme druemæssig oprindelse som husets Brunello, hvilket i særdeleshed skinner igennem i vinen. Lys og elegant Sangiovese i sin fulde betydning, der fremstår rødfrugtig og frisk, men alligevel utrolig kompleks og næsten silket i sin tekstur. Duften er ren Sangiovese-eliksir, med noter af røde kirsebær, rosenblade, middelhavsurter og kamfer, ledsaget af blodappelsin, tranebær og tobak. Uimodståeligt saftig og kirsebær-drevet mund, med finpoleret tannin og forfriskende syre. En imponerende repræsentant for Rosso di Montalcino DOCG, der giver klokkeklare påmindelser til producentens famøse Brunello!  

Druerne til denne Rosso di Montalcino kommer fra to forskellige primære parceller, hvor vinstokkene er plantet med 4500 planter per hektar. Vinen fremstilles stort set som husets Brunello, blot med kortere tid på fad. Først gennemgår mosten en gæring ved 28 grader, som der er naturligt i kælderen. Derefter ligger vinen med skindet i 15-16 dage inden vinen overføres til egetræsfadene. Vinens lagring foregår gennem godt 10 måneder på 25 & 30 hl. store fade. 

91/ 100 point | Robert Parker

"The Gianni Brunelli Le Chiuse di Sotto 2020 Rosso di Montalcino is bright and loaded with a fresh, buoyant personality focused on red cherry, cassis and bitter almond. There are hints of ferrous earth and crushed aspirin that add extra contours and edging to this fun, easy-drinking Rosso. I certainly wouldn't mind this bottle next to a classic wood-fired pizza Margherita, but only 6,000 bottles were made, so I imagine availability will be limited."


90/ 100 point | James Suckling

"Aromas and flavors of fresh roses and cherries with some watermelon and citrus. Medium-bodied, bright and delicious."


Gianni Brunelli Chiuse di Sotto

”Der er mange forskellige måder at give mening til ens liv. For os handler det om at lave en så god vin, at de folk, der drikker den, bliver bevæget til velvilje og venskab”.

Sådan opsummerer Laura Brunelli selv meget smukt filosofien bag dette fremragende vinhus, der ligger i det naturskønne Montalcino i Toscana.