2021 Saint Aubin 1.cru Les Cortons

Bourgogne Saint-Aubin
Hvidvin - Varenummer: 637221
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 539,00

En fantastisk flot balanceret næse, hvor den hvide kalk trækkes op ad glasset, og blander sig med den modne tropiske frugt. Balancen går igen i smagen med en underliggende rigtig fin mineralsk karakter. Vinen danser over tungen, og holdes flot rank af den fine frugtsyre. En vin, der med sin kompleksitet kan matche den mest intense fiskeservering.

Saint Aubin er hjemmebane for Domaine Roux. Det er her vingården ligger i bakkerne bagved Puligny og Chassagne. Chardonnay vinstokkene står plantet i den hvide kalkholdige jord med en tæthed på 10.000 stokke pr hektar. Den tætte beplantning gØr at vinstokkene kæmper om næringen, hvilket giver stØrre kompleksitet i den endelige vin. Les Cortons er Roux flagskib fra kommunen og der kæles for hver detalje i denne vin. Parcellen Les Cortons er beliggende lige efter En Remilly, et langt stenkast fra Montrachet marken. Processen for de hvide vine hos Domaine Roux fØlger meget den samme opskrift. Vinene gæres i fade over 3- 4 uger og lagres efterfØlgende i 20 - 30 % nyt fad i op til 18 måneder. Dette gælder for alle hvide vine fra kommune til Grand Cru.

Domaine Roux

Domaine Roux er en af Bourgognes store og traditionsrige jordbesiddere, som gennem årene har etableret sig som et af den prestigefyldte regions absolutte top-vinhuse takket være deres fantastiske og meget klassiske terroir-drevne rød- og hvidvine.