2015 Nuits-St-Georges Les Allots

Frankrig Bourgogne Nuits-Saint-Georges
Rødvin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 499915
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 579,00

Forfinet og floral, men med naturlig dybde og koncentration. En kommune-Nuits, der smager af så meget mere, begunstiget af sine op til 60 år gamle vinstokke, grænsende op til en perlerække af 1. Cru's. Forfriskende og velblomstrende i både duft og i smag, med nuancer af røde kirsebær, tørrede tranebær, rosenblade, grønlige urter og viol. Efter lidt tid i glasset, viser de fineste underskovstoner sig frem, og komplimenterer den ellers helt ungdommelige frugt. Mundfølelsen er fløjlsagtig og forfriskende, med en næsten tannisk glød, der på ingen måde fremstår anmassende i sin delikate struktur. På mange måder Remoriquet's mest let-tilgængelige og feminine Nuits, dog uden at miste producentens let-rustikke 'touch'. En mesterlig udgave at et sublimt terroir - en fløjlshandske i en knytnæve, er denne guddommelige 'Les Allots'!

Vinmarken šLes Allots' er beliggende i den nordlige ende af Nuits-Saint-Georges, i grænselandet til nabokommunen Vosne-Romanée. Et sublimt Lieux-dits på skråningens midte, lige under 1. Cru'en 'Aux Vignerondes'. Her ejer Remoriquet et parcel på blot 0,83 hektar, beplantet med 40-60 år gamle vinstokke. 'Les Allots' følger producentens generelle opskrift: meget lave høstudbytter, udelukkende håndplukket og bæredygtigt dyrket frugt, tilsluttet af indledende koldmaceration og spontangæring på betonfade. Vinen modner i 15-18 mdr. på egetræsfade, her af ca. 25% nye.

Domaine Remoriquet

Remoriquet er et familiedrevet Domaine på blot 10 hektar, beliggende i hjertet af Nuits-St-Georges. Et vinhus etableret tilbage i 1890, som nu videredrives på 4. generation. Remoriquet’s parceller spreder sig over ganske få appellationer, med langt de fleste placeret i selve Nuits-St-Georges. Begunstiget af nogle af de mest blændende 1. Cru’s i kommunen – hvilket tæller ”Les Damodes”, ”Les Bousselots”, foruden den berygtede ”Les Saint-Georges”. Desværre er mængderne små, men kvaliteten til gengæld i top – noget af det mest ægte og autentiske Nuits-St-Georges, vi erindrer at have smagt.