2022 Chablis 1er Cru Les Fourchaumes Vieilles vignes

Chablis Chablis
Hvidvin - Varenummer: 406422
Udsolgt
kr. 469,00

Fouchaume-marken er én af Chablis' bedst kendte Premier Cru-marker. Den ligger lige nord for selve Chablis by, på den østlige bred af Serein floden. Her nyder marken en skøn eksponering mod syd/sydvest, som sikrer, at druerne får så meget ud af solens stråler, mens den vandrer over himmelen, som muligt. I et køligt område som Chablis er det altafgørende, at druerne opnår en optimal modning.

Domaine Laroche's Fourchaume udfolder Chablis' terroir på den måde, som kun kombinationen af Chardonnay-druen og Chablis' undergrund kan gøre det. Chablis' kolde klima og kalkholdige jord, i kombination med Chardonnay-druens bløde væsen, giver en vin, som på én og samme tid føles mineralsk og sprød, men på en måde, hvor det ikke fremstår spidst eller hårdt, men leveres i blød og behagelig indpakning. Samtidig får man en charmerende frugtprofil af æbler, pære, fersken, hvide blomster og så det umiskendelige strejf af hav, som vi både opfanger som muslingeskaller og havsalt. Man fornemmer, at det er gamle stokke, der er afsendere på druerne til denne cuvée. 70 år gamle er de og har en tydelig, intens mostkoncentration, der leverer en kompleks og vedvarende smagsoplevelse.

90% af druerne til denne cuvée kommer fra den lille Premier-cru-mark, kaldet l'Homme Mort, som ligger inde i den større Fourchaume. L'Homme Mort er kendt for at give druer, der er markant mere mineralske end det mere fyldige og runde Fourchaume, og derfor betragtes de som havende et markant større potentiale. At det er dem, der udgør 90% af denne cuvée, skal derfor ses som noget af en opgradering af det potentiale, man normalt ville forvente af en Fourchaume-vin.

L’Homme Mort (den døde mand) tager sit navn efter de mange sarkofager fra romertiden, som blev opdaget i marken, da man begyndte at grave i den for at plante vinstokke.

Vinen gæres i 3 forskellige typer af fade (228 liter, 400 liter og 600 liter) med variende alder fra 1 til 7 år gamle. Det betyder, at man i kælderen meget nøjagtigt kan styre præcis, hvor meget fadpræg vinen får. Og millimeterpræcisionen fornemmes tydeligt i vinens tekstur.

94 point | Tim Atkin MW

"94 points. About 90% of this cuvée comes from L'Homme Mort. The wine starts out with strong chalk aromas followed by flavors of yellow plum, spice and toast. There is an irresistible suppleness in the mid-palate that is nicely cleaned-up by ample acidity."

92 point | Wine Spectator


90-92 point | Burghound

"There is a touch of phenolic character to the aromas of green apple citrus rind and moderate Chablis typicity. There is fine intensity to the sleek and stony medium-bodied flavors that terminate in a bone-dry youthfully austere and less compact finale. This should be approachable after only 3 to 4 years of bottle aging."

90-92 point | Vinous

"The 2021 Chablis Les Fourchaume Vieilles Vignes 1er Cru has one of the prettiest noses from Laroche with wild peach and light melon aromas hints of yellow flowers in the background. The palate displays compelling balance and acidity; it's taut and fresh with a touch of sour lemon lending tension on the finish. Good potential. "

Domaine Laroche

Domaine Laroche er en vingård, som trods vinsygdomme, ulykkesvejr og hårde tider i Chablis, har fastholdt deres virke siden 1850, hvor Jean Victor Laroche opkøbte de første beskedne markparceller.

Der skulle dog gå mange år, før hans efterkommer, Michel Laroche, med en brændende tro på Chablis' uforløste potentiale, løftede både vingården og områdets anseelse betydeligt. Takket være Michel Laroches innovative tilgang, utrættelige dedikation og ufejlbarlige håndværk har Domaine Laroche etableret sig som værende en af Chablis' førende producenter og er tilmed én af dem, med flest hektar Grand Cru-marker i deres besiddelse. For Michel Laroche har brugt mange år på at håndplukke markparceller af høj kvalitet, så uanset om du får Petit Chablis eller Grand Cru fra Laroche i glasset, kan du være sikker på, at der hele vejen fra mark til flaske har været kælet for detaljerne.