2020 L.126 by Ferrand "Vin Sans Soufre"

Frankrig Rhône Chateauneuf-du-Pape
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 3119920
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 119,00

Phillippe Bravay fra Domaine de Ferrand er kendt for at have en hands-off tilgang til sine vine, men sørger alligevel for at bevare en klassisk og troværdig stil, på hans Châteauneuf-du-Pape og Côte du Rhône cuvéer. Men han har brug for et kreativt outlet, og derfor har han skabt personlige vine som denne L.126. En vin, hvor han får lov at gøre, lige som han har lyst til.

L126 er lavet på et blend af Grenache, Syrah og en lokal druesort kaldet Vaccarèse. Vinen er lavet med så lidt indblanding som muligt, med spontangæring og ingen svovl tilsat. Det er en levende og excentrisk vin, som har en bemærkelsesværdig friskhed og elegance. Det har den velkendte Rhônefornemmelse af både mørke og røde bær, men med en saftighed, man sjældent finder på de kanter. Et virkelig spændende glas fra Phillippe Bravays hånd, der understreger hvor dygtig en vinmager han er, når han virkelig får lov at slippe tøjlerne.

Domaine de Ferrand

Domaine de Ferrand er et nyere familieejet vinhus i den sydlige del af Rhône, der har specialiseret sig i produktionen af klassiske Châteauneuf-du-Pape – og Côte du Rhône-vine af meget høj kvalitet.