2015 Vintage Port 2015
En stor og kompleks vin med potentiale. Vinen er dyb sort i glasset med en meget ekspressiv duft af sorte blommer, lakrids og sorte kirsebær. Bagved den fede duft fornemmes skiffer og en anelse fad. Cremet mundfylde med en rumlende sort frugt og tætte tanniner. Vinen holdes i god balance af høj frugtsyre.
Vintage Port fremstilles af druer fra de bedste parceller, som har mest smagsintensitet og højest tanninniveau. Derved har man det mest intense og kraftfulde grundmateriale til at lave den bedste Vintage Port. Vinen er sammensat af 70 % Touriga Nacional & 30 % Tinta Roriz. Vinen er lagret i 2 år på traditionelle portvinsfade på 550 liter, inden aftapning. En Vintage Port bør drikkes samme dag som den åbnes, senest dagen efter.
Quinta Santa Eufemia
Quinta Santa Eufemia er en unik vingård beliggende i verdens ældste certificerede vinregion Douro, nærmere bestemt byen Parado do Bispo hvor man gennem generationer har specialiseret sig i klassiske portvine samt egnstypiske vine.