Saftige og ekspressive vine fra Loiredalens hemmelige skatkammer.
I hjertet af det centrale Frankrig ved Cher-flodens bred, finder vi de historiske vinmarker i Reuilly og Quincy. To kommuner der i h¢j grad står i skyggen af de mere ber¢mte Sancerre og Pouilly-Fumé, men som i særdeleshed kan levere vine af ekstremt h¢j kvalitet, ofte til betragteligt lavere priser. Her ligger Tatin familiens ejendom smukt placeret, helt præcist ved flodens venstre bred i kommunen Brinay.
I dag kultiveres i alt 25 hektar vinmarker i Quincy, foruden 10 i Reuilly, beplantet med hovedsageligt Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Fra første gang vi smagte familiens vine under et besøg på en lokal restaurant, har vi ganske enkelt været forelskede og forblændede. Vinene er frugtintense, saftige, mineralske og tætpakkede med energi og giver ganske enkelt mere vin for pengene end hos naboerne mod øst, altså producenterne i Sancerre og Pouilly-Fumé.
Historien starter i 1988, da Jean Tatin overtager ejendommen fra sin far, som hidtil udelukkende havde fokuseret på dyrkning af afgrøder såsom jordbær og majs. Jean opdager hurtigt områdets store potentiale, og planter i 1991 de første vinstokke i Quincys sandede og grusholdige jordbunde. Jean var en vigtig del af Quincy-kommunens store renæssance, efter at områdets vindyrkningsareal katastrofalt var svundet ind til blot 100 hektar. Han var blandt andet én af La Cave Romanes (et slags korporativt vineri hvor udstyr og ressourcer deles) grundlæggere, hvilket har haft en afgørende rolle i kommunens udvikling siden hen. I 2002 udvidede Jean yderligere med beplantning af (blandt andet) Pinot Noir stokke i kommunen Reuilly, hvilket betyder at der i dag kultiveres i alt 35 hektar land. Alle vinmarker dyrkes efter bæredygtige forskrifter, hvilket betyder at alle vine er certificeret med ’Terra Vitis’ (siden 2017) og ’High Environmental Value’ (siden 2020).
Domaines Tatins moderne epoke starter i 2010, da Jeans yngste datter Maroussia vender tilbage til ejendommen, efter at have fået store vinmæssige erfaringer i udlandet. Arbejdet i selve kælderen sker således i tæt sammenarbejde mellem far og datter et sandt, vinøst familieeventyr i Loiredalens hemmelige skatkammer.