Matt Ward er manden bag Catalina Sounds. En ung og talentfuld herre der har slået sine folder hos nogle af New Zealands mest prominente vinproducenter. Mahi Wines, Seresin Estate og Wither Hills, samt Domaine de Montille i Meursault og Penner-Ash i Oregon. Med disse erfaringer i bagagen, parret med Matt’s store talent og adgang til helt unikke parceller i dalene, har Catalina Sounds skabt sig et fornemt navn i branchen.
Bob Campbell, foruden andre velrenommerede New Zealandske vinskribenter, placerer således husets vine blandt landets absolutte elite. Velkommen til en af Marlborough’s lysende stjerner.
Vi kunne ikke finde nogle varer, der matchede dine kriterier.
I Marlborough’s sydlige dale finder man det fremadstormende vinhus Catalina Sounds. En rejse der starter i 2005, da den erfarne vinmager Matt Ward beslutter sig for at starte sit helt eget projekt i Waihopai Valley. En vision og en drøm drevet af ét overordnet mål; at skabe de absolut bedste vine i regionen.
Med stor erfaring fra vinområder i både den gamle og den nye verden, har Matt og hans team på rekordtid opbygget et internationalt omdømme for deres ekstraordinære vine på druesorten Sauvignon Blanc. Men rejsen og drivkraften stopper ikke her; husets portefølje inkluderer nu lige så imponerende og områdetypiske vine på druesorten Pinot Noir, foruden dragende enkeltmarksvine.