2020 Santenay Blanc

Frankrig Bourgogne Santenay
Hvidvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 383320
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 479,00

Denne Santaney kommer fra en af de mest anerkendte hvidvinsproducenter i Bourgogne, Olivier Leflaive. Druerne er høstet fra vinmarker, hvor den gennemsnitlige vinstok er over 40 år, hvilket bidrager til vinens dybde og kompleksitet. Høst foregår udelukkende i hånden for at sikre den mest nænsomme behandling af druerne. 

Efter håndplukningen gennemgår mosten en 24-timers statisk klaring (settling), inden den både alkoholiske og malolaktiske gæring foretages på franske egetræsfade. Vinen lagres i alt 12 måneder, hvoraf de første 4 måneder foregår i rustfri ståltanke, og de resterende 8 måneder i 100 % egetræsfade, hvoraf 13 % er nye fade. Denne kombination sikrer en fin balance mellem friskhed, frugtsødme og en diskret fadkarakter med noter af vanilje og ristede mandler. 

Duften byder på elegante noter af hvide blomster, moden pære, frisk citrus og subtile tropiske toner som melon og fersken. På ganen fremstår vinen fyldig og cremet med en frisk syre og en kompleks mineralitet fra de kalkrige jorde, der giver en stenet undertone og lang, vedvarende eftersmag. 

Santenay Blanc fra Olivier Leflaive er alsidig og er et fremragende vinvalg til et væld af frankofile retter som pocheret fisk, hvide asparges med hollandaise, bløde oste og lette fjerkræretter. 

Olivier Leflaive

Olivier Leflaive har med sans for forretning, innovation og vin skabt en af Bourgognes mest succesfulde vingårde.

Fra sit netværk af nøje udvalgte bønder opkøber han vindruer og most, som han i sine egne kældre forvandler til ekstraordinære vine.

Olivier har et hold af talentfulde vineksperter, som løbende overser kvaliteten og hjælper til med rådgivning hos de bønder, man samarbejder med. Det sikrer, at høsten altid står mål med Olivier Leflaives strenge kvalitetskrav.

Vinene fra Olivier Leflaive er yndefulde, elegante og ekspressive. Stilmæssigt er de transparente og rene, og de enkelte markers terroir træder altid tydeligt frem i vinene.