2022 Saint-Romain

Frankrig Bourgogne Saint-Romain
Hvidvin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 381622
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 519,00

Flot gylden vin, der viser årgangens flotte karakter. En herlig givende bouquet med noter af moden gul frugt og hvide blomster. Smagen står så flot med fed moden frugt og en mineralitet, der driver saftigheden frem i vinen. Dejlig balanceret hvidvin, som vil passe godt til et stykke grillet fisk, eller en mild hvidskimmelost.

En vin, hvor chardonnaydruerne høstes fra flere forskellige parceller rundt om i kommunen. De godt 40 år gamle vinstokke er plantet i den kalholdige jord her i Saint-Romain, der ligger i baglandet, bagved Meursault. Vinen lagrer i 7 måneder på egetræsfade, hvoraf 15% er nye, inden aftapning.

Olivier Leflaive

Olivier Leflaive har med sans for forretning, innovation og vin skabt en af Bourgognes mest succesfulde vingårde.

Fra sit netværk af nøje udvalgte bønder opkøber han vindruer og most, som han i sine egne kældre forvandler til ekstraordinære vine.

Olivier har et hold af talentfulde vineksperter, som løbende overser kvaliteten og hjælper til med rådgivning hos de bønder, man samarbejder med. Det sikrer, at høsten altid står mål med Olivier Leflaives strenge kvalitetskrav.

Vinene fra Olivier Leflaive er yndefulde, elegante og ekspressive. Stilmæssigt er de transparente og rene, og de enkelte markers terroir træder altid tydeligt frem i vinene.