2023 Pouilly Fumé

Frankrig Loire Pouilly Fumé
Hvidvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 646323
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 159,00

Intens, sprød og raceren Pouilly Fumé, hvor frugt og mineralitet synger i kor. En generøs duft smyger sig op af glasset, med klassiske aromaer af hvide blomster, havtorn og solbærblade, ledsaget af grønne æbler, nyslået græs og stikkelsbærbusk. Smagen følger næsen flot, med en tæt kerne af friske blomsterblade og saftige kernefrugter, komplementeret af knuste kalksten og blot et strejf af røg. En klokkeklar og mundvandsdrivende syre i den virile finale, danner rammen om en klassisk Pouilly Fumé i komplet balance.

Vinen er lavet på 100% Sauvignon Blanc. Druerne kommer fra udvalgte parceller i kommunen Pouilly Fumé, begunstiget af forskellige jordbundstyper der varierer fra kalksten, kimmeridge-ler og flint. Druerne presses blidt i en pneumatisk presse, inden mosten gærer i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen lagrer i en kortere periode på de døde gærceller, hvilket giver vinen en anelse mere krop og bidrager med yderligere kompleksitet.

Domaine PETIT et Fille

Domaine Petit & Fille er et lille og familieejet vinhus beliggende i Pouilly-sur-Loire omkring to timers bilkørsel fra Paris, der primært har skabt sig et navn med deres indbydende og traditionsrige hvidvine.