2018 Lirac Rouge

Rhône Lirac
Rødvin - 75,00 cl. - 14,50% vol. - Varenummer: 160718
Udsolgt
Special pris kr. 69,00 Normalpris kr. 139,00

Domaine des Cigalounes producerer én vin, og det er deres Lirac cuvée. Så winemaker Severine Lemoine bruger al sin energi på at forvandle denne cuvée til sit magnum opus. For hende sker det igennem en vinproces, hvor hun lader naturen komme først, så markerne dyrkes økologisk og produktionen foregår skånsomt. De 3 forskellige druesorter vinificeres individuelt, så de får lov at udvikle sig tro mod deres natur, før de til sidst skal blandes og blive en del af en større helhed. Det giver en vin, hvor terroiret virkelig får lov at komme i førersædet, og smageoplevelsen bliver langt mere spændende af det.

Druerne lagres i en blanding af cementtanke og franske egetræsfade, og længden af lagringen varierer fra årgang til årgang og fra druesort til druesort. Intet er overladt til tilfældighederne eller rutiner, der arbejdes altid ud fra årgangens behov og vinens potentiale.

Resultatet er en dyb rødvin med skøn og typisk Lirac-næse, hvor noter af røde saftige bær møder den velkendte fornemmelse af friske krydderurter, pakket ind i en blød og tætvævet tekstur, hvor en forsigtig syrebid sikrer en læskende drikkeoplevelse.

Har du endnu ikke oplevet, hvor godt Lirac kan smage, eller er du på jagt efter din næste gode oplevelse fra denne Rhône-cru, så er fortolkningen fra Domaine des Cigalounes noget, du er nødt til at prøve!