2020 Furmint Tokaji dry
Furmint er hoveddruen i området og her i en tør udgave udtrykker den sin personlighed flot. Her er duft af grønne druer, hvide blomster og friske grønne æbler. I smagen fornemmes både en herlig frisk frugtsyre, samt underliggende mineralitet der giver god balance til den grønne frugt. En velbalanceret vin, der passer til friske salater og milde fiskeretter.
Vinen er fremstillet af 100% Furmint, som høstes fra fire forskellige vinmarker; Deák, Lapis, Veresek, Gyertyános. Generelt er jordbundet sandet og med löss på toppen, ovenpå en hård granitholdig bund. Druerne er høstet i slutningen af september, fuld modne uden botrytis. Efterfølgende er vinen gæret og lagret på ståltank, for at bevare så meget af sin druekarakter som muligt. Vinen har 11% alkohol, samt 8,1 gram restsukker per liter, der balanceres af 6,5 gram syre.
Carpinus
Hos Edit & Istvan Bai er der fokus på at god vin fremstilles i vinmarken, så de passer på deres vinstokke med et minimum af sprøjtning. Målet er at skabe et sundt og bæredygtigt miljø i marken, hvilket gøres gennem fornuftige afgrøder mellem rækkerne med vinstokke.