2020 Bianco Veronese IGT Massifitti

Veneto Veneto
Hvidvin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 598620
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 199,00

Et rent og originalt udtryk af Trebbiano di Soave. Meget elegant stil med mineralske duftnoter. Frugtnoterne går i retning af grøn pære, hvid fersken og slutter af med en bred floral karakter. Slank i munden med høj frugtintensitet, hvor de samme noter kommer tilbage. En vin, der står flot som velkomst, eller til sushi.

Trebbiano di Soave er en klon af denne druesort som ofte er udskældt for sine pænt sagt neutrale vine. I dette tilfælde arbejder Tessari søstrene kompromisløst med den og får flot karakter i flasken. Man har rendyrket en klon fra Fittà landsbyens basalt jordbund. Suavia er en af de få producenter der fremstiller en 100 % Trebbiano di Soave. Den aftappes som IGT da loven foreskriver minimum 70 % Garganega i en Soave DOC. Druerne presses nænsomt ved ankomsten til vineriet og den alkoholiske gæring foretages over 16 dage i ståltanke. Der gennemføres ingen malolaktisk gæring, men vinen ligger i 15 måneder med gærresterne for at få yderligere kompleksitet.

Suavia Azienda Agricola

For at skrive en god historie har du brug den rigtige lokation og de rigtige mennesker. Historien om Suavia har netop dét. Landsbyen Fitta, beliggende højt i markerne i Soave distriktet.